Einstein - et navn, alle kender, og som nærmest er synonymt med den kendte sætning E=mc2. Men Einstein var også andet end det, og det er det, forfatteren til denne bog gerne har villet vise. At Einstein var en bemærkelsesværdig videnskabsmand, hersker der vist ingen tvivl om, og der vil nok gå mange år endnu, før man til fulde helt kan overskue den betydning, Einstein har haft for vores opfattelse af tid og rum. Det var først efter en solformørkelse i 1919, at han for alvor blev verdenskendt som videnskabsmand. Her beviste han sin almene relativitetsteori fra 1916 om, at lys, som strejfer Solen fra nærliggende stjerner, bliver afbøjet af Solens tyngdekraft. I bogen kan man ligeledes læse, at Einstein i 1952 fik et uformelt tilbud om at blive præsident i staten Israel - et tilbud, han afslog, da han hellere ville forfølge sine videnskabelige interesser. Selve bogen er inddelt i 11 afsnit, som hver især beskriver sit lille område af hans mangeartede ideer. I hvert kapitel er der indtil flere små kasser, hvor forfatteren har valgt at definere de for ham vigtige ord. Hvert kapitel afsluttes af et meget kort resume. Som bogen er skrevet og opbygget, kan man godt som læser blive i tvivl om, til hvem bogen er skrevet. Flere steder er der svære matematiske udledninger, det kræver en vis indsigt for at forstå, og så kan der på den selv samme side være defineret ord, som stort set alle med bare en smule matematisk indsigt udmærket er klar over, hvad er. Jeg vil nok mene, at det kræver en vis fysisk/matematisk interesse, førend man kaster sig over bogen, som nok af mange vil opfattes som tør.
Anmeldelse
Einstein - hans liv og univers
Klik for at skrive manchettekst.
Einstein - hans liv og univers
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.