Egelund: Specialundervisning får eleverne til at føle sig udenfor

"Det er uhyggeligt, at de danske elever i den grad føler sig anderledes og udenfor, når de får specialundervisning for at blive bedre til at læse. Dét, at de i nogle timer hver uge går glip af fællesskabet og undervisningen i deres klasse, har desværre den effekt, at de føler sig mindre værd som personer," konkluderer professor på DPU Niels Egelund i Berlingske Tidende i dag.

Hans konklusion bygger på den sammenligning af 15-åriges selvopfattelse og kompetencer i Sverige og Danmark, som han har foretaget som en udløber af Pisa-undersøgelsen fra 2000.

Eleverne bliver i undersøgelsen bedt om at erklære sig enten "meget uenig", "uenig", "enig" eller "helt enig" i otte forskellige udsagn. De danske elever, der modtager specialundervisning, svarer, at de i langt højere grad end normalunderviste ikke har lyst til at komme, ikke føler, de hører til, føler sig ensomme eller som outsidere.

Resultaterne for de svenske elever viser derimod, at der ikke er nogen statistisk signifikant forskel på, om det er specialunderviste eller normalunderviste, der føler sig udenfor. Her har kønnet langt større betydning for, om eleverne føler sig udenfor.

Dansk praksis for bureaukratisk

Niels Egelund forklarer forskellen med, at den bureaukratiske henvisningspraksis i Danmark har medført en "diagnosticeringskultur". Det er blandt andet illustreret ved, at der i Danmark er fem gange så mange skolepsykologer end i Sverige, selv om der kun er halvt så mange elever.

På den anden side af Øresund er det skolelederen, der sammen med barnets lærere træffer beslutning om specialundervisning.

"Der er ingen grund til at sende børnene til psykolog og sige, at de skal ned i 'Støttecenteret' - alene navnet! Hele systemet skal involveres i Danmark, og det tager typisk mellem tre måneder og et halvt år. Dét er medvirkende til, at eleverne føler, at de bliver stemplet som anderledes", siger han og fortsætter:

"Hvis læsekonsulenten og psykologen i stedet kom ned i klassen og hjalp læreren, ville eleven ikke føle sig dum og ville dårligt opdage, at han fik specialundervisning".