Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Egelund: Selvfølgelig kan jeg stå forskningsmæssigt inde for Pisa

"Hvis ikke jeg som forsker kunne stå inde for Pisa, så gad jeg sgu ikke beskæftige mig med det", siger formanden for det danske Pisa-konsortium, Niels Egelund og kan slet ikke se de problemer i Pisa-undersøgelsen, som Staf Callewaert påpeger.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
10. december 2004, kl. 10:38

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Selvfølgelig er vores bevægelsesfrihed som forskere begrænset. Vi er rådgivende i forhold til de forskellige målingsinstrumenter - selv har jeg siddet i baggrundsgruppen vedrørende problemløsning. Men det er det internationale konsortium, som står for metoderne", siger professor Niels Egelund, der som repræsentant for Danmark blandt andet har været stærkt engageret i at sikre, at Pisa ikke kun måler på elevernes faglige præstationer, men også deres personlige kompetencer.

Han oplever, at professor emeritus Staf Callewaert er ude i et politisk ærinde, når han i dag i Politiken kalder Pisa-undersøgelsen for en af OECD's måder at manipulere med regeringer på. Niels Egelund bekræfter, at Pisa ikke måler på, i hvor høj grad danske elevers læring lever op til de mål, der er fastlagt i dansk folkeskolelov:

"Det er ikke konceptet. Konceptet er, at vi måler på læring for livet på basis af en række analyser af, hvilke kompetencer, man har brug for, hvis man skal ind på en ungdomsuddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse", siger Niels Egelund.

Han understreger, at intet er fuldkomment, men han ser som forsker slet ikke de problemer i Pisa-undersøgelsen, som Staf Callewaert og Erik Jørgen Hansen ser. Derimod kan han godt undre sig over mængden af politiske forslag til at reformere folkeskolen, som fulgte i hælene på Pisa tre kvarter efter offentliggørelsen:

"Det er ikke test, der læser problemerne - hvis der skal ske noget og det skal der vel, må det være en opstramning af den løbende interne evaluering. Selvom elever bliver testet ni gange, er det jo kun en gang om året, og en test giver bare et øjebliksbillede, som hvis testen er god, kan guide læreren", siger Niels Egelund.

Han forventer til gengæld, at politikere og skolefolk over den kommende tid vil læse Pisa-undersøgelsen mere grundigt igennem:

"Jeg er ikke så bekymret. Jeg er allerede selv, ligesom sidste gang, blevet bedt om at skrive til flere tidsskrifter om, hvad man kan bruge Pisa til", fortæller Niels Egelund.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Egelund: Selvfølgelig kan jeg stå forskningsmæssigt inde for Pisa

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS