"Det er ikke usædvanligt med små fejl i en rapport på 246 sider. Jeg har selv fundet flere fejl, som jeg har rettet, inden andet oplag går i trykken i aften", siger Niels Egelund, en af rapportens to forfattere.
Per Bregengaard peger blandt andet på, at der i sammenfatningen står, at de frie etniske skoler har en relativ høj anvendelse af hukommelse. Men i rapportens grafik fremgår det, at den er lav, og at folkeskolerne ligger højt.
Skoleborgmesteren afviser ikke de problemer, rapporten peger på, men da han har fundet endnu en fejl af samme kaliber plus en sjuskefejl ved sammentællingen af private skoler, frygter han, at der kan opstå myter om Pisa-København på baggrund af fejlagtig information.
Det har Niels Egelund svært ved at tro.
"Det kunne ske, hvis der var tale om noget stort. Det er der ikke. Det er små fejl, som er opstået, fordi vi har haft travlt. Vi fik først dataene den 25. november og skulle aflevere vores manuskript 20 dage senere", siger Niels Egelund og tilføjer, at Københavns Kommune selv fastsatte fristen for aflevering.
"Vi har selvfølgelig accepteret deadline, men på det tidspunkt regnede vi med at få de bearbejdede data omkring 1. november. Som sagt fik vi dem først tre-fire uger senere, og så er jeg af sådan et gemyt, at jeg siger: 'Ok, så klør vi på'. Selvfølgelig er det beklageligt, at der er fejl i rapporten, men de er så små i forhold til de overordnede problemer, at jeg ikke kan hidse mig op over dem", siger Niels Egelund.
Egelund: Ingen graverende fejl i Pisa-København
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.