Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Egelund: Formålsparagraffen skal kortes ned

Undervisningen i folkeskolen skal pege direkte frem mod ungdomsuddannelserne, sagde professor Niels Egelund ved en høring om skolens formålsparagraf, som DLF og Skole og Samfund afholdt i København mandag.

John Villy Olsen
Start debatten
9. januar 2006, kl. 18:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Niels Egelund argumenterede for en kort formålsformulering a la den finske, som er på bare få linjer. De nuværende formuleringer om "elevens personlige alsidige udvikling" skal skæres helt ud, mener DPU-professoren, der sidder i regeringens Globaliseringsråd, som netop nu drøfter en ny formålsparagraf for folkeskolen. Regeringen ønsker en mere boglig skole, som lægger mere direkte op til ungdomsuddannelserne.

Folkeskolen.dk's tema om formålsparagraffen

"Grundskolen skal være første trin i de unges uddannelsesforløb", tilføjede Niels Egelund.

Akkurat regeringens ønske om at lave formålsformuleringen om var grunden til, at DLF og Skole og Samfund afholdt høringen. Eksperter som filosofilektoren Jørgen Husted og medlem af Kommissionen til forsvar for kundskaber Inger Brøgger holdt oplæg og blev derpå udspurgt af en panel bestående af repræsentanter fra Folketingets uddannelsesudvalg.

Jørgen Husted mente, at regeringen må have tabt hovedet, når den vil lave formålsparagraffen om. Den er langtidsholdbar, sagde han. Også i en globaliseret verden. DLF-formand Anders Bondo Christensen var enig. Han advarede mod at smide den danske skoles styrkesider så som samarbejdsevne og selvstændighed ud med badevandet. Inger Brøgger anbefalede omvendt en formulering, der kort og godt fastslår, at skolens formål er at bibringe eleverne kundskaber.

Formålet med høringen var at inspirere til en videre debat, inden Folketinget skrider til lovgivningsarbejdet.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Egelund: Formålsparagraffen skal kortes ned

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS