Efteruddannelsestal siger intet om lærernes valg

Fra 2002 til 2004 var der 144 studerende på drama, men kun 15 på matematik og 13 på naturfag. Men af statistikken, som Undervisningsministeriet har fra CVU'erne kan man ikke se, hvem det er, der videreuddanner sig inden for drama. Det kan fx. være pædagoger eller efterskolelærere og lærere, der har valgt at uddanne sig inden for drama i deres fritid og for deres egne penge, eftersom drama jo ikke er et fag, der findes i folkeskolen.

"Det vi kan sige i den kortlægning af lærernes efter- og videreuddannelse, som vi er ved at lave for et udvalg bestående af Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL, er at aktiviteten er meget lav inden for de fag, som regeringen nu ønsker at prioritere, nemlig naturfag, matematik, dansk og engelsk, mens den er højere inden for mere generelle fag som specialpædagogik. Og det må vi gå ud fra, er udtryk for en kommunal prioritering", siger kontorchef i Undervisningsministeriet, Henrik Pedersen.

Han bekræfter, at tallene heller ikke viser noget om, hvorvidt der er få eller mange lærere, der har søgt om en Pædagogisk Diplomuddannelse i matematik eller naturfag og har fået nej af deres arbejdsgiver.

I selve artiklen i MetroXpress er det da heller ikke lærerne, Bertel Haarder kritiserer:

"Lærerne har tilsyneladende dårlige arbejdsgivere, der ikke kan se, hvor der er behov for nye kompetencer", siger han.

Formanden for Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg, Tina Taarsted siger:

"Vi vil meget gerne have flere lærere igennem efter- og videreuddannelse i de centrale fag. Men den tendens, vi har set, er, at kommunerne har brugt efteruddannelsen på hele lærergruppen og målrettet den til den kommunale målsætning frem for det enkelte fag. Der er et efterslæb for den enkelte lærer. Men vi skal være opmærksomme på, at der ikke kun er brug for efteruddannelse i matematik".