Efteruddannelsen styres af mediedebat og statspenge

"Læsning er næsten hele tiden højt prioriteret, men når debatten tager et opsving, mærker vi det øjeblikkeligt på tilgangen til vores kurser", fortæller Henning Bentzen, der er udviklings- og uddannelseschef for CVU København og Nordsjælland.

"Mange søger også kurser i natur/teknik, fordi der er givet særlige statslige resurser. Når det sker, får vi mange henvendelser, og så supplerer kommunerne selv med resurser. Det sker, også selv om der kun gives forholdsvis små statslige tilskud til et område", fortæller han til folkeskolen.dk.

Men det er især de korte kurser, der er i vækst og så egentlige diplomuddannelser, hvor kommunerne betaler deltagerafgiften, men hvor lærere selv skal betale tidsforbruget. Årskurser bliver ikke prioriteret.

"Hvis man ikke er interesseret i selv at bruge tid på en diplomuddannelse, får man næppe en lang uddannelse. Dér har vi set et skift fra tidligere. Til gengæld har de faglige organisationer så forhandlet løntillæg til dem, der tager diplomuddannelserne", siger Henning Bentzen.

Mangler overblik over resurserne

Men de små fag er i klemme i efteruddannelsen. Og med små fag mener han alt andet end dansk, matematik, engelsk og så lige nu naturfagene, der har særlig prioritet.

"Mange lærere underviser i fag, de ikke har linjefag i, og der er da brug for en overordnet diskussion, om det er fagligt forsvarligt. Man skal kende et fags begreber godt for at kunne leve op til fagets trinmål, for at kunne undervisningsdiffentiere, dokumentere og evaluere ordentligt", mener han.

En del kommuner bruger nu, ifølge Henning Bentzen, penge på større udviklingsprojekter, der indeholder dokumentation, udvikling og efteruddannelse. Det har stor politisk bevågenhed.

Dagbladet Information skriver i dag, at der ikke er overblik over udgifterne til efteruddannelse af lærere, og at lærerne efteruddannes tilfældigt.

Både KL og Undervisningsministeriet fortæller, at de ikke har overblik over økonomien i lærernes efteruddannelse, da det er meget svært at beregne.

Professor fra Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, Carsten Elbro, siger til Information, at de mange korte kurser erstatter en solid efteruddannelse. "Det beror på en politisk kurs i kommunerne, hvor man køber kortere kurser, der kan glæde lærerne en eftermiddag frem for at satse på en grundig uddannelse af få resurselærere på de enkelte skoler".

Henning Bentzen er ikke helt enig. Ifølge ham er der en tendens til, at man uddanner resursepersoner til de enkelte skoler. Skolerne bruger begge strategier, mener han. De lapper huller, og de forfølger deres langsigtede plan. Men mest med tværgående temaer på den mere langsigtede kursusplanlægning.