Tyveri af edb-udstyr på skoler for mindst 20 millioner kroner, det har Politiets Særlige Efterforskningscenter konstateret inden for de sidste ti måneder, skriver Jyllands-Posten mandag.
Tyverierne er foregået på 200 skoler, og beløbet svarer til cirka hver femte af de computere, skolerne har købt i år. Dertil skal lægges de tyverier, som ikke er registreret centralt. Tyvene går især efter store partier, der nemt kan omsættes på det sorte marked.
- Skolerne er generelt dårligt sikrede, og det går slet ikke med alt det dyre grej, der er på vej, siger vicekriminalkommissær John Radmer fra Det Kriminalpræventive Råd. Han mener, at det kræver en holdningsændring på skolerne at sikre det nye udstyr, for det kan nemt koste op mod 2.000 kroner at sikre en edb-arbejdsplads, når udstyret skal boltes fast, og der skal installeres alarmer.
Edb-tyve hærger skoler
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.