Dyr som os

Historierne i bogen er skrevet i jeg-form, og det er således netop dyrene selv, der fortæller deres egen historie. Man må dog gå ud fra, at de har fået temmelig meget hjælp fra en lang række mennesker, for at bogen her kunne blive en realitet. Af dyr, der fortæller om sig selv i bogen, kan nævnes elefanten, søkoen, næsehornet og pukkelhvalen. Teksten er skrevet i et lettilgængeligt sprog og ledsaget af mange flotte billeder. For at siderne ikke skal virke for uoverkommelige at komme igennem, findes der også her små faktabokse, hvor noget centralt står nærmere beskrevet.

Bagest findes henvisninger til hjemmesider, hvor læseren kan få mere at vide om de enkelte dyr. Da bogen oprindelig er engelsk, er langt størstedelen af henvisningerne naturligvis også til engelsksprogede hjemmesider. Det ville have højnet bogens kvalitet betydeligt, hvis dette afsnit havde været bedre bearbejdet i forhold til danske læsere, end tilfældet er.

I bogen beskrives rigtig mange dyr, og med så få sider til rådighed, som det er tilfældet her, er det klart, at beskrivelserne ikke kan blive særlig omfattende. Det er efter min mening generelt den helt store ulempe med bøger som disse. Her skal der helst beskrives så meget som muligt på så få sider som muligt, hvilket går for meget ud over kvaliteten. Denne bog er ingen undtagelse.