Dydens triumf

I 1980'ernes USA gik grupper af veluddannede og velmenende liberale i kamp mod alle former for diskriminering og undertrykkelse, der udsprang af etnicitet, køn, seksualitet, alder, indkomst og fysiske og psykiske skavanker. De var bevidste om sprogets rolle som bærer og forstærker af undertrykkende vanetænkning og satte ind over for betegnelser, der viste fordomme eller mangel på respekt. Ud fra normer om høfligt, kønsneutralt, fordomsfrit sprog anviste de alternative eller nykonstruerede betegnelser.

Det faldt deres mere konservative medborgere for brystet. De fandt ideologien forloren, letkøbt og latterlig og døbte den 'political correctness'. Selv om den liberale indsats aldrig var koordineret eller politisk organiseret, oplevede modstanderne den som en samlet bevægelse, der ville indføre en art meningskontrol i form af selvcensur eller Orwelliansk Newspeak.

På trods af, at den politiske korrekthed ikke har nogen officielle fortalere, men kun kritiske og satiriserende modstandere, har den lige så stille bredt sig til de fleste vestlige demokratier. Vores opmærksomhed over for den foragt, nedladenhed eller medlidenhed, der kan ligge i visse ord og vendinger, er skærpet og udvidet til at omfatte flere områder end de traditionelle som etnicitet, køn, intelligens og udseende. Samtidigt har de diskriminerede fået mod til at slå kontra med skraldemændene, bøsserne og galebevægelsen som nogle af de mest succesrige.

Vi ser en stigende erkendelse af, at ordene ikke blot er vikarer for de fænomener, de beskriver, men at de tillige rummer sprogbrugerens tolkning og vurdering af dem.

Det er den erkendelse og dens mange udtryk, som Pernille J. Frost eksemplificerer og analyserer i sin yderst læseværdige bog om det politisk korrekte sprog. Hun er uenig med den ven af J.H. Wessel, som skrev: 'Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag, Pølsen beholder dog sin Smag.' Eksempelvis er der en holdningsforskel i at sige rullestol eller kørestol. Det er ikke ligegyldigt, om man bliver kørt eller kører selv. Eller hvad med handicapvenlig og handicapegnet? Første ord har en bismag og veldædighed; det andet stiller krav til indretningen.

Netop nu står Foreningen af Væksthæmmede i et sprogligt dilemma. Skal man bevare den lægelige betegnelse væksthæmmede, låne et nyt og derfor endnu ubelastet ord, kortvoksen, fra svensk og tysk, eller skal man som skraldemændene og bøsserne gribe fat om nælden og side dværge? Pernille J. Frost drøfter valgmulighederne og ender med salomonisk at fastslå, at det må afgøres af medlemmerne selv. Det valg, de efter moden overvejelse træffer, må resten af samfundet være demokratisk forpligtet til at respektere.

Det er en forståelse af politisk korrekthed, som er til at leve med!

En strid om ord

- Det politisk korrekte sprog

Serien Fremads Debatbøger

Af Pernille J. Frost

114 sider, 168 kroner

Fremad