Du lovede, vi skulle hjem

Det var med tårnhøje forventninger, at jeg satte mig til at læse, hvad jeg troede var en spændende og interessant bog om Rushy Rashids far. Desværre viste det sig, at bogen er en faktionstekst, altså skønlitteratur bygget over biografiske oplysninger om en pakistansk gæstearbejder, der tager til Danmark for at "grave guld" i håbet om siden at vende tilbage til Pakistan som en rig mand. Men mødet med det fremmede står ikke mål med forventningerne. Det ærgrer mig, at bogen er en blandingsgenre, og jeg ville have foretrukket en erindringsbog som hendes to forrige bøger.

At skrive en bog, hvor man slører de faktiske begivenheder og samtidig både vil skabe en skøn­lit­terær og medrivende roman og fylde bogen med en masse oplysninger om pakistansk kultur og historie og om gæstearbejdervilkår i Danmark fra 1970'erne og frem, ja, det holder bare ikke, for man sætter sig desværre imellem to stole; selvom bogens første tredjedel er det hele værd at læse.

Så det er bestemt en interessant bog, som er den første bog på dansk om, hvordan det gik de første gæstearbejdere i Danmark. Vi får et unikt indblik i en integrationshistorie, som vi ikke kan være foruden. Så bogen er absolut værd at bruge i forbin­del­se med samfundsfag og historie, hvor man gerne vil have noget levet liv med ind i danskernes nyere historie. Særligt vil bogen være god at inddrage i undervisningen af hensyn til vore tosprogede elever, hvor man her kan bruge de to­sprog­­edes erfaringer og kulturelle baggrund som en resurse i undervisningen.