Drenge på mellemtrinnet nyttelæser – de gider ikke skønlitteratur

Nogle etnisk danske drenge på folkeskolens mellemtrin stagnerer i deres læseevne. "Mit mål er at udpege de faktorer, som kan have indflydelse på den manglende læseevne som ses hos nogle af disse drenges, og som kan have en betydning i mit virke som kommende lærer," skiver Anne-Mette Vernegreen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved professionshøjskolen Metropol.

Hver femte mangler funktionel læsefærdighed

Den nyeste offentliggørelse Pisa-undersøgelse for København 2010 viser, at specielt nogle etnisk danske drenge i Københavnsområdet opnår dårligere læseresultater i forhold til pigerne.

I undersøgelsen fra 2007 var gabet fra den samme drengegruppe op til pigerne på 17 procent. I 2010-undersøgelsen var gabet steget til 35 procent - en stigning på procentpoint - hver femte dreng på mellemtrinnet manglede altså i 2010 funktionel læsefærdighed.

Generel tendens i Norden

Danmarks Evalueringsinstitut har vist, at det er en tendens, der ses både på landsplan, og som en fælles nordisk tendens. Derfor bruger jeg ikke kræfter på at analysere, hvorvidt der er en geografisk forklaring på drenges manglende læsefærdigheder i Københavnsområdet frem for i resten af landet, fortæller hun.

Hun har valg udelukkende at fokusere på etnisk danske drenge, eftersom der er andre faktorer på spil, når det handler om at vurdere en etnisk minoritetsdrengs funktionelle læseevne. Her kan nævnes faktorer, som modermålsprogets betydning for elevens læsefærdigheder samt elevens sproglige erfaringer med andetsproget …"

"Hvilke faktorer kan have indflydelse på nogle drenges funktionelle læseevner i danskfaget på mellemtrinnet?" spørger Anne-Mette Vernegreen i projektets problemformulering. Og hunlægge i opgaven vægt på følgende problemstillinger:

• Kan jeg konkludere, at der er en forskel på drenge og pigers hjerner, når det kommer til læseindlæring?
• Hvordan identificeres disse eventuelle forskelle i den måde, drenge og piger lærer på?
• Har drenge generelt set udfordringer med interaktionen mellem kundskabsområder i hjernen på netop mellemtrinnet?
• Hvilke diskurser gør sig gældende i samfundet når det kommer til opfattelsen af drenge og læsning og har eventuelle diskurser en indflydelse på drenges stagnation på mellemtrinnet?
• Har eventuelt manglende motivation betydning for drenges engagement i arbejdet med den funktionelle læsning?

Med udgangspunkt i en undersøgelse fra Universitetet i Stavanger, har Vernegreen valgt i projektet at se på tre faktorer og deres eventuelle indflydelse på den funktionelle læseevne:

• Undersøgelser, som er foretaget af hjerne strukturer og funktioner for at belyse eventuelle forskelle på hjernens funktioner og udvikling hos piger og drenge.
• Den norske undersøgelse refereres til, at der via medier, politik og skole hersker en generel forforståelse om drenge og læsning. Antager man ud fra disse opfattelser, at der hersker diskurser i samfundet, som handler om drenge og læsning, hvilken betydning har det så for drenges læseudvikling? Disse opfattelser er ifølge undersøgelsen blandt andre at:

- drenge ikke læser

- drenge ikke er interesserede i læsning

- drenge ikke læser i fritiden

- drenge kan lide fantasy

- drenge ikke læser bøger

- drenge læser mere fakta end skønlitteratur

- børn, som bliver læst for som små, udvikler egen læseinteresse

• Valg af læsestof, læsevaner og fællesskabet omkring læsningen. Folkeskolen er designet til piger, og det får få konsekvenser for drenges videre forløb inden for skole- og uddannelsesverdenen, mener forskere.

Har diskurserne rod i virkeligheden, og har de en selvforstærkende effekt på drenge og deres tilgang til læsning? Afføder det lavere forventninger hos drenge, hvis opfattelserne i samfundet bærer præg af ovenstående antagelser? spørger Anne-Mette Vernegreen. Det er nemlig sværere for drenge end for til piger at udnytte de resurser, uddannelsessystemet stiller til rådighed., skiver hun med referencen til Kenneth Reinicke, som er mandeforsker ved Roskilde Universitet. Drengene får ifølge Reinicke tidligt i skolesystemet fornemmelsen af, at de ikke "duer" til skolen, hvilket kan have en betydning for deres kompetencer.

Nej til skønlitteratur - ja til nyttelæsning

Med afsæt i den kvalitative unersøgelse,"Gutter som lesere og som bibliotekbrukere" af Trude Hoel og Lise Helgevold fra Universitetet i Stavanger, har Anne-Mette Vernegreen gennemført en spørgeskemaundersøgelse.

Den norske rapport siger blandt andet, at:

• Drenge forholder sig til læsning som en aktivitet og ikke som en identitet,
• Drenge læser ud fra en nytteorientering og ud fra egen subjektiv nyttevurdering,
• Interviewene viste en generel tendens til, at drengene ikke læser skønlitteratur.
• Opfattelserne i samfundet om drenge og læsning er velkendte for dem.

Drengehjerner er bagud

Med reference til bland andre neurolog Peter Huttenlocher fra Chicago og hans pionerarbejde om hjernens modning, fremhæver Anne.-Mettew Vernegreen, at drenge kan være op til 1,5 år bagud, når vi ser konkret på den neurologiske udvikling og funktioner i præpubertet og pubertet.

"Med denne neurologiske forståelse…antager jeg, at hvis drenge kan være op til 1,5 år bagud i forhold til udviklingen af pande lapperne, så er drengene endnu ikke nået denne udvikling, og derved opnået samme kompetencer til læsning, som pigerne. Dette kan belyse hvorfor nogle etnisk danske drenge har problemer med læsningen på mellemtrinnet," lyder en delkonklusion.

Med denne viden og medudgangspunkt i de tendenser, som den norske undersøgelse, fandt frem til, har Vernegreen via spørgeskemaer indsamlet data på 4., 5. og 6. klassetrin på Gungehusskolen i Hvidovre, hvor hun gennemførte sin 4. årgangspraktik.

Selv om afkodningsdelen i begynderundervisningen i læsning har fungeret uden problemer, er det ikke ens betydende med, at eleverne ikke senere i læseudviklingen kan møde udfordringer.

For læreren ligger udfordringen i at blive opmærksom på de vanskeligheder, der kan opstå i læseforståelsen, når kravene til færdighederne nu er med fokus på brugen af tekster i elevens videre læring.

Så længe hjernebjælken er under kraftig påvirkning af kønshormonet, er drenges tilgang til sprog styret af en tilbøjelighed til at gå via højre hjernehalvdel til venstre hjernehalvdel, hvor piger derimod har en langt bedre tilgang mellem begge hjernehalvdele. Hos nogle drenge, kan det derfor give store udfordringer på mellemtrinnet, fordi udviklingen i hjernen hos dem foregår langsommere. At være i stand til at angribe en tekst hermeneutisk kan derfor være yderst vanskeligt for disse drenge.

Kulturen låser drenge

Spørgeskemaundersøgelsen bekræftede, at der er nogle diskurser i samfundet, som nogle drenge er påvirket af i forhold til deres tilgang til læsning. "Der kan være tale om kulturoverleveringer, som kan fastlåse nogle drenge i en opfattelse af, at de ikke er "rigtige hjernemæssige kompetencer (eller mangel på samme) på mellemtrinnet synliggør, at nogle drenge kan være fastspændt mellem skolens forventninger og krav til det at være en god elev og samfundets forestillinger om den rette maskulinitetsgørelse.

Hvidovredrenge nyttelæser

Men i sidste undersøgelsesfelt - om læsestof, læsevaner og fællesskabet om litteratur - viste ikke, at drengen på mellemtrinnet på Gungehusskolen ikke læser. Det gør de! Og deres læselyst "er styret af en motivation, som omhandler et nytteperspektiv, fremtidsbehov, og en grundlæggende interesse for det læste stof. Deres foretrukne læsestof er baseret på en brugsværdi i forhold til fakta/viden, computerspil og nyheder."

At drenge ikke indgår i fællesskaber om læseoplevelser og erfaringer kan have en betydning for deres motivation i forhold til læsning generelt, hvilket også kan have en indflydelse på læseforståelsen på mellemtrinnet, og de krav der stilles til den enkelte elev i forhold til at kunne bevæge sig hermeneutisk ud og ind i tekstens enkelt dele. Motivation, engagement og fællesskab er derfor vigtig i forhold til valg af læsestof i undervisningen.

Hele professionsbachelorprojektet kan finde via linket til højre: "Drenge i danskfaget - hvad vi bør vide om drenge og læsning."