Sange, sketches, monologer, satire
Af Arne Katholm
69 sider, 138 kroner
Drama
'Du skal ikke fortælle om det - du skal vise det', lyder et godt råd til den, der gerne vil have sit budskab ud. På den baggrund kan det selvfølgelig være lidt vanskeligt at fortælle om denne lille bog, hvor forfatteren effektivt viser os en række gode greb, der får en sketch eller et revynummer til at gå rent ind hos publikum. Nogle af Katholms eksempler gør sig nok bedre iført højreb og ad libitum end som læsestykker på en regnvejrsdag, men hans korte introduktioner til hver tekst er en fremragende indføring i genrens anatomi. Her er gode råd at hente for skabsdramatikere og selskabspoeter.
Bogen vil være et godt redskab for dansklærere i de store klasser. Dens eksempler er skrevet for skrå brædder, men kan sagtens overføres til analyse af virkemidler i fjernsynets satireprogrammer eller komikeres tricks. Der er jo ingen grund til, at det skal være så surt alt sammen.
Tonny Hansen
Drama, Dansk
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.