Af Patrik Bergner og Ursula Fogelström
51 sider, 98 kroner
Drama
'Snyd' er et ungdomsspil, målgruppen er primært dramahold i gymnasie- og efterskoleregi.
Rammen er en folkeskole- eller gymnasieklasses sidste skoledag.
Læreren spærrer hele klassen inde, for at den skyldige i snyd under eksamen skal melde sig. Beskyldninger og ondskabsfuldheder fyger gennem luften i pigernes intrigante spil, og klassens eneste dreng får mundkurv på.
Rollebesætningen er velegnet til de fleste typiske dramahold: 13 piger og en dreng. Der er en dekoration, og stykkets spilletid er berammet til cirka en time.
Handlingen kan efter min mening virke lidt søgt, men undervejs kommer der en del psykologiske spændinger og følelser op til overfladen, som er interessante.
Derfor skal den instruktør, som giver sig i kast med 'Snyd', været garvet i personinstruktion og ensemblespil - der skal spilles med psykologisk indsigt af skuespillerne, for at teksten kommer til at virke troværdig.
Selvom klassen kunne være en afgangsklasse i folkeskolen, vil jeg ikke anbefale det til opførelse i folkeskolen af et dramavalghold. Dertil er det for svært.
En udfordring for gode skuespillere og en god instruktør.
Susanne Braad Andersen
Drama
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.