Det var en stor oplevelse, da jeg i skolen fik læst »De fem på øen« højt. »Drageøen« minder mig på en eller anden måde om den. Stemningen er den samme, selvom mysteriet i »Drageøen« er mere kompliceret og kompositionen mere elegant. Carolines far døde ved en ulykke på Drageøen for to år siden. For første gang vender familien tilbage moderen med en ny mand, der har en søn på alder med Caroline. De to unge finder hurtigt ud af, at der sker noget mystisk, men det er meget svært at få hold på, hvad der er virkelighed, og hvad der sker i Carolines fantasi. Hun er ikke overbevist om, at faderen virkelig er død, og hun fornemmer, at noget bliver skjult for hende. Og der er nok at undre sig over. Hvad foregår der i grotten om natten? Hvilken rolle spiller sagnet om dragen? Er dragen virkelig? Og hvad er det, familien skjuler? At mysteriet på en eller anden måde også involverer Carolines person og familie, er klart. Det er en spændende detektivhistorie, men også et poetisk eventyr i afsnittene om dragen. Og vi svinger hele tiden mellem fantasi og realitet: Vi forstår naturligvis, at dragen ikke eksisterer, og at alt har sin naturlige forklaring, men pludselig oplever vi verden sammen med dragen er det en drøm, eller ...? Der er mange planer i bogen. Virkelighed, fantasi, en gammel myte og en gammel hemmelighed er vævet meget elegant ind i hinanden. Underholdende læsning for de 9-13-årige. Og med hensyn til dragen Jeg tror faktisk, den eksisterer.
Anmeldelse
Drageøen
Klik for at skrive manchettekst.
Drageøen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.