Learning Lab Denmark og forlag Malling Beck har med støtte fra den offentlige It, Medier og Folkeskolen-pulje udviklet undervisningsmaterialet, hvor eleverne udgør det rejsehold, som skal løse en kriminalgåde. Karl Hoberg, pensioneret Sporchef fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling, har været konsulent på rollespillet. På computeren kan eleverne finde afhøringer, tekniske spor og en kriminalteknisk håndbog. Efterhånden som de løser en opgave, bliver nyt materiale tilgængeligt. En dna-analyse kan føre til en hovedmistænkt, og det kan så udløse en dommerkendelse, som giver adgang til yderligere bevismateriale. Eleverne skal arbejde sammen i grupper, opstille hypoteser og afprøve dem, gennemføre afhøringer og diskutere hypotester. Computeren simulerer forskellige tekniske efterforskningsmetoder som DNA-analyse og bestemmelse af fluearter.
Learning Lab Denmark præsenterede det nye undervisningsmateriale på undervisningsministerens Sorø-møde. 'Drabssag/Melved' går på tværs af fagene dansk, matematik, biologi og fysik/kemi og er rettet mod 7.-10. klasse.
"Det handler om at tage målgruppen alvorligt. På de ældste klassetrin er eleverne ved at skabe en voksenidentitet, og det skal undervisningsmaterialet afspejle. 'Drabssag/Melved' handler om 'voksne' emner, såsom etik, naturvidenskab og faglig identitet", siger spildesigner Svend Ask Larsen.
Drabssag sætter de naturvidenskabelige hjerneceller i sving
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.