"At skabe noget i et strategispil - en civilisation, et hospital - fænger hos børn. De præsterer noget og får anerkendelse for det. I rollespil er identitets- og samarbejdsaspektet interessant. Man lærer at kommunikere med andre og nå et fælles mål," siger professor Birgitte Holm Sørensen fra DPU. Hun er leder af projektet, der skal samle forskere, spiludviklere og uddannelsesfolk om at skabe fremtidens læringsspil.
Birgitte Hom Sørensen mener, at computerspil har mange aspekter til fælles med den gode læring. I computerspil konkurrerer man også med sig selv og bliver udfordret ved at skulle løse problemer og skabe udfordringer for én selv.
Hun understreger dog, at man ikke skal tro, at man, når projektet er færdigt bare kan gå i BR og købe et læringsspil, som kan det samme som en underviser.
"Udviklingen inden for læringsspil viser, at de ikke fungerer ret godt alene, men skal anvendes i en undervisningssammenhæng for eksempel i skolen," siger hun.
Projektet inddrager teori fra et bredt felt lige fra didaktisk designteori til individuelle og sociale læringsteorier samt teori om spil, leg og læring.
DPU skal forske i computerspil til skolen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.