Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DPU-rapport: Ikke nødvendigt at genindføre cand.pæd.psych.-uddannelsen

Det er ikke et problem for opgaveløsningen på de kommunale PPR-kontorer, at der ikke længere uddannes cand.pæd.psych.'er, de tidligere skolepsykologer. Det konkluderer en ny rapport fra Aarhus Universitet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
15 kommentarer
6. marts 2018, kl. 17:17

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

15 kommentarer

Haarder rykker igen for skolepsykolog-uddannelse

Kortlægningaf kompetencebehov i PPR i danske kommuner

"Det har igennem en del år været diskuteret, om der skulle oprettes en ny uddannelse til erstatning for cand.pæd.psych.-uddannelsen, men den her kortlægning slår fast, at det ikke er nødvendigt for moderne PPR-virksomhed", siger afdelingsleder Anne Maj Nielsen, Afdelingen for Pædagogisk Psykologi på DPU, Aarhus Universitet.

Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet har udgivet en 'Kortlægning af kompetencebehov i PPR i danske kommuner', som bygger på fokusgruppeinterviews med psykologer, konsulenter og ledere fra PPR samt skole- og dagtilbudsledere fra seks kommuner.

KL: Vi vil have uddannet skolepsykologer med lærerbaggrund i en fart

Rapporten understreger behovet for, at de ansatte i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) kan arbejde med inklusion og fællesskaber. Før 2004 kunne lærere og pædagoger videreuddanne sig til skolepsykologer, cand.pæd.psych.-uddannelsen, og siden dengang har de kunnet læse cand.pæd. i pædagogisk psykologi, der ikke giver autorisation som psykolog. Men ifølge rapporten dækker cand.pæd. i pædagogisk psykologi sammen med de kliniske psykologer fra universiteterne, cand.psych.'erne, kompetencebehovet. I rapporten siger en skoleleder dog om de kliniske psykologer:

"... der er også nogle, der er meget kliniske, der er på rigtig, rigtig hårdt arbejde, hvor man oplever et halvt år, hvor de stort set ikke er i stand til at byde ind på et møde. Og der mærker man jo så også det fravær fra sparring, der så må blive i den her. Så det er vidt forskelligt, og jeg tror ikke kun det handler om personlighed. Jeg tror i allerhøjeste grad også at det handler om, hvad de har med sig fra universiteterne".

DPU-uddannede udfylder en rolle

Ny PPR-uddannelse måske på trapperne

"Kandidaterne i pædagogisk psykologi udfylder i dag en vigtig rolle i PPR. Deres kompetencer er værdsatte som en del af en samlet indsats, hvor der er brug for forskellige specialistkompetencer," siger Anne Maj Nielsen.

"For eksempel er indsigt i det pædagogisk-didaktiske arbejde med inkluderende læringsmiljøer i skolen vigtigere end nogensinde. Her har de PPR-medarbejdere, der har en baggrund som lærer eller pædagog supplereret med en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, en fordel, fordi de kan rådgive om og tilrettelægge konkrete pædagogiske strategier i klasserummet", siger Anne Maj Nielsen.

For hende er det vigtigste, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne med cand.psych.-uddannelsen og medarbejderne med kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi.

15 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DPU-rapport: Ikke nødvendigt at genindføre cand.pæd.psych.-uddannelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS