"Karakter siger ikke meget om elevens sande præstation, og de siger heller ikke noget om, at nogle årgange eller skoler klarer sig bedre end andre", fortæller Peter Allerup, der holder tiltrædelsesforelæsning på Danmarks Pædagogiske Universitet fredag den 9. maj blandt andet om det angelsaksiske begreb 'item-banking'.
Item-banking giver et mere retsvisende og sammenligneligt resultat, fordi prøverne gennemgår en slags generalprøve, før de tages i brug i den virkelige verden. Ved generalprøven identificeres og fjernes utilsigtede skævheder, der kan fordreje et måleresultat betydeligt, hvis det ikke opdages, siger Peter Allerup.
Som et eksempel på sådanne skævheder nævner Peter Allerup den internationale matematiksammenligning TIMMS fra 1995. Her svarede drenge og piger vidt forskelligt på det samme naturvidenskabelige spørgsmål, og kun drengenes svar blev godkendt.
"Fra politisk hold er der et ønske om at kunne drage sammenlignelige paralleller mellem grupper af elever. Hvis det ønske skal opfyldes, bør det ske på den mest retfærdige måde", siger Peter Allerup og spår 'item-banking' en fremtid i Danmark, selvom metoden ikke egnet til prøveformer, hvor eleverne skal tage personligt stilling.
DPU-professor: Vi kan lære af amerikanske test-metoder
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.