DPU: Nej tak til regeringens læreruddannelse

"Med en model, hvor man går tre år på universitetet og derefter får, hvad de kalder lærerpædagogikum, begår man den klassiske fejl at adskille fag fra didaktik og praktik. Vi ved fra forskning og fra erfaring, at vor tids lærer er ekspert i fagformidling, og det lærer man ikke ved først at tilegne sig et fag og derefter nogle pædagogiske og didaktiske kompetencer. Det skal integreres med det samme", siger han til folkeskolen.dk

Lars Qvortrup henviser til, at modellen allerede er afprøvet, da Aarhus Universitet for 10 år siden forsøgte sig med en treårig naturfagsuddannelse kombineret med et år på Århus Lærerseminarium, som blev en ren fiasko.

"Hvis man gennemfører tre år på et universitet, så er det det, man vil, og så fortsætter man der. Vil man være lærer, så ønsker man en integration af det pædagogiske, didaktiske og faglige".

3+2 år er mere visionært

En arbejdsgruppe kom i fredags med en rapport om de overordnede rammer for udvikling af supplerende læreruddannelser. Rapporten opregnede fire modeller for nye uddannelser, og regeringen har valgt at anbefale 3+1 modellen. Dekan Lars Qvortrup mener, modellen 3+2, som også beskrives i rapporten, er langt mere visionær.

"Det er en model, der åbner for et integreret forløb fra første dag, og et fleksibelt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter hele vejen igennem. Desuden mener jeg, ligesom Danmarks Lærerforening, at vi har brug for en femårig læreruddannelse", siger Lars Qvortrup.

Han beklager, at regeringen vælger at støtte en i hans øjne meget kortsigtet model, alene fordi den er billigere.

"Som jeg ser det, er den eneste grund til, at de anbefaler den model, at den er billigere både statsfinansielt, fordi det er billigere at uddanne folk på fire år, og samfundsøkonomisk, fordi man kan 'frygte' at lærere med fem års uddannelse vil have mere i løn".

Lars Qvortrup mener, at regeringen bør begynde at se mere langsigtet på læreruddannelsen og lære af lande som fx Singapore, som har investeret kraftigt i uddannelse de senere år.

"Hvis skal begå os i et globaliseret videnssamfund, er der brug for en større investering i en bedre læreruddannelse, end der p.t. lægges op til. Det vil koste dyrt at satse på det, der lige nu er billigst".

Lærerstuderende finder forslaget virkelighedsfjernt

De lærerstuderende er heller ikke interesserede i den nye model. Formand Kresten Bang-Heinfeldt mener ikke, at uddannelsen skal udbydes af universitetet og for ham tyder udspillet på, at der ikke er nogen fra regeringen, som har besøgt den danske folkeskole for nylig.

"Det man har brug for i dag er relationskompetencer, didaktisk viden og evnen til at lede et klasserum. Det lærer man altså ikke på et universitet. Og på det sidste år skulle der så være praktik, fagdidaktik, de pædagogiske fag og kulturfag. Det kan ikke lade sig gøre".