Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DPU fusionerer med Aarhus Universitet

"Vi må have en storebror, der kan tage bankene for os", siger rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars-Henrik Schmidt, som forklaring på, at DPU nu går ind under Aarhus Universitet som en 'Danish School of Education'.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. november 2006, kl. 12:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har jo ikke lagt skjul på, at vi helst ville forblive alene, men vi er simpelthen kommet ud i sådan en storm og sådan et tordenvejr, at vi har brug for et skjold, og vi går ud fra, at Aarhus, der bliver Danmarks største universitet, kan være det skjold", siger Lars-Henrik Schmidt.

Han tror simpelthen ikke på, at DPU kan forblive universitet i en fremtid, hvor regeringen har valgt at satse på tre store danske universiteter. De seneste år har DPU oplevet en stadig kraftigere indblanding fra undervisningsministerens side - selvom DPU som universitet hører under Videnskabsministeriet, har undervisningsminister Bertel Haarder som storkunde hos universitetet stillet klare krav til DPU's forskning. Og i foråret nedsatte regeringen så et udvalg med det kommissorium at indpasse DPU i Københavns Universitet. DPU gik modvilligt ind i udvalgsarbejdet, men meldte klart ud, at hvis Københavns Universitet ikke ville love, at DPU kunne fortsætte som et selvstændigt fakultet, så havde fusionen ingen interesse.

I stedet har DPU altså nu kigget sig om efter en anden partner og fundet den i det jyske, hvor DPU kan blive 'Danish School of Education' , ligesom Handelshøjskolen i Århus får en tilsvarende position under universitetet.

DPU's bestyrelse fortsætter som rådgivende 'advisory board' i en overgangsperiode, men Lars-Henrik Schmidts rektortid er forbi:

"Jeg er professor i filosofi, og det er jeg glad for. Jeg har ikke tænkt mig at blive direktør for Danish School of Education, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg helst ville have fortsat som rektor for DPU", siger Lars-Henrik Schmidt og tror på, at den model, han og bestyrelsen nu er nået frem til, er den bedste for dansk uddannelsesforskning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DPU fusionerer med Aarhus Universitet

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS