Dogmet om centrale forhandlinger

»Det er et udbredt politisk dogme i DLF, at lønnen skal forhandles centralt. Men det er ikke nok, hvis vi skal sikre medlemmernes realløn og fastholde lærernes lønniveau i forhold til det øvrige arbejdsmarked«, siger Niels Munkholm Rasmussen efter mødet i foreningens hovedstyrelse, hvor der var bred opbakning til krav om, at aftalen om Ny Løn opsiges, og at DLF ikke skal stille krav om, at der afsættes overenskomstmidler til lokale lønforhandlinger.

»Jeg tilsutter mig de forslag til overenskomstkrav, som man enedes om, men jeg er samtidig dybt uenig med flertallet i hovedstyrelsen, når det ikke ønsker lokale lønforhandlinger. Det er det samme som at smide lønkroner ud ad vinduet. Det er alt for stift kun at forhandle i København ved det centrale bord. De øvrige fagforeninger er jo heller ikke enige med DLF, og det vil blive uhyre vanskeligt at sikre et lønniveau og en lønudvikling for lærerne, så vi bare som et minimum følger med de andre«, siger Niels Munkholm.

Han henviser til Det Økonomiske Råd, som i 2001 skrev, at »Den mest markante ændring er nok, at smedens livsindkomst har overhalet folkeskolelærerens«. I 1988 var lærerens indkomst beregnet for hele livsforløbet syv procent højere end smedens, men ti år efter lå lærerlønnen ti procent under smedens.

»I lønforhandlinger mellem kreds og kommune kan vi for eksempel lægge vægt på forhåndsaftaler om til-læg for at tiltrække nye lærere og tillæg til at fastholde seniorer. Klasselærertillægget kan udbygges, der kan aftales penge til elevrådets kontaktlærer og så videre«.

Afviser du, at de l¿nskævheder, der vil opstå ved at forhandle lokalt, kan gå ud over arbejdsglæden, som andre i hovedstyrelsen hævder?

»Jeg anerkender, at meget i lærerarbejdet er kollektivt. Lærerne skal arbejde tæt sammen for at få undervisningen til at lykkes og for hele tiden at udvikle kvaliteten. Det skal selvfølgelig afspejles i lønsystemet for at få hverdagen til at fungere. Men der er nu også en del ideologi i den snak, og først og fremmest er der alt for få penge i den. Hvis man kun indplaceres i et stift anciennitetsforløb, så kan man stå stille der, mens alle andre grupper henter lønkroner hjem lokalt, så skal det jo gå galt. I BUPLs debatoplæg om overenskomst kan man læse, at gennemsnitslønnen for alle kommunalt ansatte fra februar 1998 til august 2003 er steget med 21,6 procent. Men for folkeskolens lærere er den kun steget med 17,5 procent. Det er det, vi skal forholde os til«, siger Niels Munkholm.

Men det er jo et noget skævt gennemsnitsbillede, som for eksempel kan skyldes, at dyre overlærere erstattes af billigere nyuddannede?

»Jeg stoler meget på den grundige undersøgelse, som Det Økonomiske Råd har foretaget over en lang årrække. Med hensyn til BUPLs tal kan der godt være en mindre fejlmargin, og for eksempel dækker gennemsnitsbilledet over, at tjenestemænd har fået noget mindre, mens overenskomstansatte har fået lidt mere i lønstigning. Men det helt afgørende er, at vi over en lang årrække har mistet en del af det lønniveau, som vi tidligere havde i kraft af vores uddannelse og ansvar. Den udvikling skal stoppes«.

thejsen@dlf.org