En krimi er en krimi. Men der er bare forskel på krimier, og Jacob Weinreichs "Dødens skygge" er i absolut særklasse. Allerede fra første side bliver læseren fanget - ganske, fordi romanen er skruet rigtig godt sammen. Hovedpersonen Ida Toft skal begynde i 1.g. Ida har et fritidsjob på et hotel, og hun bliver vidne til en noget underlig situation på et hotelværelse, da hun vil aflevere en telefon. Og det sætter handlingen i gang. Ida forelsker sig i "den forkerte", og det giver krimiplottet et særligt perspektiv.
"Dødens skygge" følger alle de konventioner, der er for krimigenren, og det er endnu en kvalitet for bogen. Det er virkelig lykkedes forfatteren at holde flere bolde i luften samtidig. "Boldene" er blandt andet et godt krimiplot, et fint og et meget nuanceret billede af en ung piges tanker og følelser og en god og realistisk skildring af det skolemiljø, som omgiver Ida Toft.
Krimien kan anbefales som værklæsning i folkeskolens ældste klasse, men også som frilæsning. Elever, der har læst "De fire venner" og "Genstart"-serien, vil helt klart finde interesse i læsningen af "Dødens skygge".
"Dødens skygge" er første bind af en serie på i alt tre, så der bliver noget at glæde sig til.
Dødens skygge
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.