Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF's 'Vision 2020' lader vente på sig

Sidste år vedtog DLF's kongres, at man vil lave en 'Vision 2020', som skal indeholde foreningens fremtidsvisioner for folkeskolen. Hovedstyrelsen vil vente med projektet til efter OK08, men initiativtageren er skuffet.

Foto: Klaus Holsting
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
12. september 2007, kl. 17:42

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Projektet skal ifølge formanden for pædagogisk udvalg i DLF John Illum vise omverden, at Danmarks Lærerforening har et bud på og vil tage ansvar for folkeskolens udvikling. Og hvis det skal have den rette mængde opmærksomhed, skal det udskydes til efter overenskomstforhandlingerne, mener han.

Alle artikler om Kongres 07

"Vi ser også nogle strategiske muligheder i, at vi efter en overenskomst over for omverdenen markerer, at foreningen tager initiativ til og sætter rammerne for en debat om folkeskolens udvikling, og at vi efterfølgende kommer med et politisk udspil, der er fremadrettet", sagde han. Til august 2008 forestiller man sig at kunne holde konferencer om emnet.

For langt perspektiv

Men Søren Aakjær fra Århus Lærerforening blev skuffet over hovedstyrelsens behandling af Vision 2020, som Lærerstuderendes Landskreds lancerede, dengang han var lærerstuderende og LL-delegeret.

"Konferencer næsten to år efter kongresvedtagelsen er alt for langt et perspektiv. Vi har brug for den positive fremadrettede snak nu", sagde Søren.

Han fortalte, at Århus Lærerforening allerede er i gang med arbejdet. Kredsen holder et seminar den 15. november om folkeskolens fremtid, hvor alle folkeskolens interessenter er indbudt til at tale om folkeskolens fremtid ud fra tre forskellige scenarier, og Søren Aakjær foreslog hovedstyrelsen at deltage for måske at få inspiration til en model for arbejdet med Vision 2020.

Formanden for pædagogisk udvalg John Illum understregede i sit svar til Søren Aakjær, at planerne om aktiviteter og konference i sommeren og efteråret 2008 ikke er ensbetydende med, at arbejdet først går i gang til den tid:

"Så snart den nye hovedstyrelse er tiltrådt, vil der blive nedsat en gruppe, der skal følge hele projektet, og hovedstyrelsen vil holde et seminar allerede i maj. Men det handler også om, at vi tit bliver beskyldt for at sætte en masse i værk centralt fra, når man lokalt har travlt med andre ting, og der forventer vi altså, at overenskomst 08 kommer til at fylde meget. Men det forhindrer selvfølgelig ikke, at man lokalt kan iværksætte noget i forlængelse af eller som hos jer i Århus en start på dette her".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF's 'Vision 2020' lader vente på sig

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS