DLF’s hovedstyrelse vil arbejde mere effektivt

Når Danmarks Lærerforenings nyvalgte hovedstyrelse mødes første gang i januar, skal den vælge forretningsudvalg og besætte udvalgsposter. Fra den afgående hovedstyrelse følger en række forslag til, hvordan det løbende, politiske arbejde kan gøres mere effektivt. Anbefalingerne er blevet forberedt og diskuteret over flere møder, og på årets sidste møde - som også var det sidste møde i hovedstyrelsens fireårige valgperiode - færdiggjorde man en række anbefalinger til de nyvalgte.

Der skal fortsat være tre faste udvalg, men fremover skal de koncentrere sig om det principielle og langsigtede i foreningens politik, og arbejdsområderne skal - ligesom udvalgenes navne - derfor ændres en del.

Det løbende, aktuelle arbejde skal, forslår den afgående hovedstyrelsen, for en stor del foregå i ad hoc-grupper, som kan oprettes og nedlægges efter behov. Forretningsudvalget skal kunne agere og reagere hurtigere, og hvad der tidligere har været af sagsbehandlende aktiviteter i udvalgene skal overføres til sekretariatet. Hovedstyrelsen skal stadig have et månedligt møde på halvanden dag, men der skal også kunne indkaldes et til et hurtigt ekstramøde, når det er nødvendigt. Og så skal hovedstyrelsens temadebatter i højere grad kunne »afdække de politiske temaer«, »fremme sammenhængen i foreningens interesseområder« og »fremme en åben debat om foreningens politiske værdier«.

De tre faste udvalg skal ifølge forslaget hedde »Organisations- Og Arbejdsmiljøudvalget«, »Skole- Og Uddannelsespolitisk Udvalg« og »Overenskomstudvalget«. Indtil nu har der været et organisationsudvalg, et pædagogisk udvalg og et fagligt udvalg.

Der var opbakning til det samlede forslag, men Birgitte Baktoft havde lidt svært ved at se de store ændringer i udvalgenes kommissorier og syntes, at man burde bruge 2008 til at diskutere, hvilke forandringer i strukturen, der er brug for.

Peter Hess-Nielsen mente, at den nye struktur virkede mindre egnet til at vise, hvad hovedstyrelsen mener politisk, men til gengæld vil være mere egnet til at agere, når forretningsudvalget ønsker noget sendt ud.

Anders Bondo Christensen var uenig.

»Den vil tværtimod gøre det nemmere for hovedstyrelsen at handle politisk, og arbejdet i ad hoc-grupper vil betyde, at analyser og meldinger kommer hurtigt frem«, argumenterede han.

»Det er ikke den store revolution«, sagde Leif Sort, men han opfattede ændringerne som en professionalisering og understregede, at medlemskabet af et fast udvalg giver en base, som kan sikre den personlige udvikling, der er forudsætningen for at træffe rigtige beslutninger.

»Det er en proces, vi sætter igang. Vi peger på en model, som anviser nogle muligheder«, sagde han.

Vivi Hansen vurderede, at arbejdet i både udvalg og ad hoc-grupper kan blive mere effektivt, fordi foreningen har et så dygtigt sekretariat.

»Det er en udfordring for, at vi kan få det overblik, vi har brug for«, sagde hun, men udtrykte samtidig nervøsitet for, at man skulle miste overblikket, fordi så meget skal foregå i mindre arbejdsgrupper, der ikke skal bestå ret længe.

Astrid Schjødt Pedersen advarede mod kun at fokusere på helhedstænkning. Hovedstyrelsen skal kunne handle aktivt i forhold til konkrete problemstillinger, samtidig med at den skal være opmærksom på andre vigtige. Hun sammenlignede det med kiropraktorens arbejde: »Selv om han ved, det hele hænger sammen, så tager han konkret fat et ganske bestemt sted«.