DLF vil med en række principper sikre kvalitet i mellemformer

Både DLF's følgegruppe for specialundervisning og inklusion og undervisningsudvalget i DLF har været i gang med at udvikle principper for mellemformer, hvor almene elever og elever, som er visiteret til specialundervisning, undervises sammen. Det sker, efter at flere lærerkredse har henvendt sig til DLF for at få klarlagt, hvilke krav der bør stilles til mellemformer for, at de kan have kvalitet.

Kortlægning skal øge indsigten i mellemformer mellem almenskole og specialtilbud

"Der er sket en knopskydning af mellemformer, og de findes i mange varianter rundt om i landet. Men vi mangler en definition af, hvad mellemformer er, og hvordan vi sikrer kvaliteten af undervisningen i disse tilbud", siger Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i DLF.

Undervisningen skal både understøtte det almene og det specielle

Hovedstyrelsen i DLF skal snart tage stilling til oplægget fra undervisningsudvalget, men det vil undre Regitze Flannov, hvis der bliver ændret på de centrale dele.

"Oplægget har fokus på, at eleverne har ret til undervisning, der er tilpasset deres behov. De har også ret til at være tilknyttet en klasse og et fællesskab. Derfor skal mellemformen organiseres, så undervisningen både understøtte det almene og det specielle, og det kræver, at lærerne er uddannet til opgaven", siger hun.

Aarhus har succes med at tilbyde elever med autisme "hjemmetræning" i skolen

Det er vigtigt, at man har lærere med specialpædagogisk viden tilknyttet mellemformerne, da de netop rummer elever med særlige behov.

"Man skal have ekspertise tæt på, så man giver eleverne et egnet tilbud. Vi arbejder for, at folkeskolen kan løfte opgaven, så vi har også fokus på, at man investerer ind i folkeskolen, så man giver alle elever et undervisningstilbud med kvalitet", siger udvalgsformanden.

Nest i Aarhus ser ud til at leve op til DLF's principper

Nest-klasserne med rod i Aarhus er nok den mest kendte mellemform. Her går fire normaltbegavede elever med autisme i klasse med 12 elever fra skoledistriktet. Samtidig er der to voksne i klassen i stort set alle lektioner, hvilket finansieres af, at de fire elever med autisme ellers skulle have været i langt dyrere specialtilbud.

Den amerikanske model Nest: Inklusion vendt på hovedet

"Nest opfylder nogle af de principper, som jeg håber, vi får vedtaget i Hovedstyrelsen. I Aarhus er Nest præget af høj faglighed, man har co-teaching i klasserne, som kræver specialpædagogisk viden, og som jeg forstår det, har både elever med særlige behov og almene elever glæde af tilbuddet", siger Regitze Flannov.

Mellemformer må ikke føre til, at man sparer på andre specialpædagogiske tiltag, understreger hun.

Inklusionen kom ikke af sig selv

"Der skal være synergieffekt ved at placere almene elever og elever med særlige behov sammen. I sidste ende er det tit et spørgsmål om økonomi, når kommuner vil lave mellemformer. Vi ønsker, at alle omkring folkeskolen er med til at sikre, at der kommer kvalitet i tilbuddene".

Navnet på mellemformen er ikke afgørende

Så når andre kommuner opretter Nest-klasser, skal de også sikre kvaliteten i undervisningen med resurser og specialpædagogisk viden.

"Klasserne skal have lærere med specialpædagogisk viden tilknyttet. Samtidig skal visiteringen tage højde for elevernes rettigheder. Om det så hedder Nest eller noget andet er ikke afgørende. Det er de samme principper, som skal ligge til grund, når kommuner og skoler opretter mellemformer", siger Regitze Flannov.

Med nye Delta-klasser vil Aalborg lave sin egen udgave af Nest

Samtidig med det interne udvalgsarbejde har DLF siddet med i en arbejdsgruppe, som har givet Undervisningsministeriet input til en vejledning om mellemformer. Denne vejledning ventes at være færdig i næste måned.