DLF vil give læsning et løft

Først var det Ulla Tørnæs, så Bertel Haarder, og senest Lars Løkke Rasmussen og Tina Nedergaard. Gang på gang har formand for DLF Anders Bondo Christensen forsøgt at overbevise ministre om, at der skal en målrettet indsats til for at rette op på, at alt for mange elever forlader skolen med dårlige læsekundskaber.

"Folkeskolen er blevet politisk kastebold. Politikerne sætter sig ikke ned med fagfolkene. For dem handler det om, hvilke udspil de skal komme med for at få flest stemmer. Vi vil have fokus på, hvordan man kan understøtte lærernes muligheder for at give god undervisning. Det er det, der rykker noget. Og vi skal i gang nu2, siger Anders Bondo.

DLF's hovedstyrelse har afsat fem millioner af medlemmernes kontingentkroner til at sparke et stort læseinitiativ i gang. Det er døbt "Vi læser for livet".

Anders Bondo mødtes på årets første arbejdsdag med forskere, eksperter og repræsentanter fra de forskellige fag. Han fortæller, at opbakningen er overvældende.

"Jeg er ikke ekspert, men det vi får at vide er, at hvis indsatsen skal rykke noget, så skal der fokus på faglig læsning fra mellemtrinnet og frem. Man skal se alle fag i folkeskolen som fag, hvor der indgår skrivning og læsning. Det er med til at højne elevernes læsning. Men også det faglige niveau".

Lærernes formand er overbevist om, at der foran tavlerne på skolerne i dag står mange matematiklærere, historielærere og biologilærere, som ikke ved ret meget om, hvordan man får læsning og skrivning ind i fagene.

"Jeg er selv matematiklærer. Jeg har aldrig lært noget om faglig læsning. Vi har brug for, at den viden, der allerede findes, bliver tilgængelig for lærerne. Vi kommer ikke med en færdig projektplan. Vi kommer med en række initiativer og en klar retning".

Gentag en læsesucces

Undersøgelser viser, at den store læseindsats som for alvor satte ind omkring årtusindskiftet har gjort de yngste elever til bedre og tidligere læsere.

"Vi har gjort det før. Læseløftet på de små virker. Her uddannede man læsevejledere, kommunerne tog fat, og man fik fokus på, hvad der skal til. Nu skal mellemtrinnet og de ældste elever med. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev en folkebevægelse. Det her har alles interesse. Elever, forældre, erhvervsliv. Vi skal finde ud af, hvordan vi skaber den bevægelse, så alle lægger kræfter i", siger Anders Bondo.

I sidste uge mødtes han med formændene for kredsene i DLF. De lovede at kontakte kommunerne med henblik på, hvilke læseinitiativer, der skal tages lokalt. DLF har etableret et samarbejde med Nationalt Videnscenter for Læsning og DPU om at få forskernes viden ud til lærerne. De faglige foreninger i DLF skal også tage del i formidlingen. Anders Bondo håber, at også forlagene vil være med til at sikre, at faglig læsning bliver en dimension i lærebøgerne i alle fag. Han mener, at det er vigtigt, at også forældrene bliver bevidste om deres betydning for børnenes læsning. Fem millioner rækker ikke langt, men han er allerede blevet kontaktet af fonde, som viser interesse for projektet.

"Jo flere midler, vi får, jo flere initiativer, kan vi sætte i værk. Jeg kunne godt tænke mig at have midler til at stille foredragsholdere til rådighed for kommunerne til forældrearrangementer. Og oplægsholdere til pædagogiske dage, som kommunerne kunne få gratis eller for meget billige penge".

Foreløbige initiativer i DLF's læseløft:

- Formidling af viden om læsning til lærerne

- Lokale projekter etableres i samarbejde med skoler, kredse og kommuner

- Fokus på læsning og skrivning i alle folkeskolens fag

- Forældrene inddrages

- Læsning styrkes i fritiden

- Læsning skal gøres til fælles nationalt projekt, hvor alle bidrager.

Læsefremgangen går i stå i 4.

Danske elever er i verdensklasse nu med hensyn til at få lært at læse, beskrev Folkeskolen før jul med udgangspunkt i en stor undersøgelse af standardiserede læseprøver fra hele landet. Men der var også et men. For fremgangen var forrygende i 1. og 2. klasse og flot i 3., men i 4. klasse-prøverne sker der ikke nogen forbedringer. Alle eksperterne er enige om, at der skal mere fokus på læsning på mellemtrinnet og i udskolingen, og at det helt store problem er, at man ikke arbejder med læsning af fagtekster i fag som matematik og naturfag.

"Jeg har arbejdet med det her siden 1978", siger Danmarks eneste læseprofessor, Carsten Elbro. "Siden dangang har man talt om læsning i alle fag. Hvis vi skal komme videre, skal der tre ting til: For det første skal man bygge på noget, vi er sikre på, virker. For det andet skal lærerne have nogle konkrete materialer at arbejde med - med den forberedelsesfaktor lærerne har, kan vi ikke regne med, at de alle sammen skal opfinde materialerne. Og for det tredje skal lærerne have tid og lejlighed til at sætte sig ind i den nye viden".

Carsten Elbro er en af de eksperter, som DLF har rådført sig med. Han har peget på tre væsentlige områder, han mener, kan gavne læsningen på mellemtrinnet og de ældste klasser, og hvor man har forskningsmæssig dokumentation for effekten. Det er at træne elevernes arbejde med inferens, det vil sige evnen til se sammenhænge i en tekst og regne ud, hvad der står "mellem linjerne". Det er at arbejde med gradvist at opbygge elevernes faglige ordforråd ved at introducere faglige begreber på en måde, hvor man hele tiden sikrer, at eleverne har forstået den rette betydning af begrebet og knyttet den til relevante erfaringer. Samt træning i læsning af forskellige tekstgenrer. Undersøgelser viser, at træning i læsning af bestemte genrer gør eleverne bedre til at trække oplysninger ud af nye tekster inden for samme genrer, men at evnen også smitter af på nabogenrer, sådan så træning i at læse køreplaner kan overføres til prislister, og træning i at læse avisartikler kan overføres til populærvidenskabelige artikeltyper.

Direkte adgang til faglærerne

For cand.mag. Klara Korsgaard, der er leder af Nationalt Videncenter for Læsning, er DLF's projekt et kærkomment initiativ:

"Dermed får vi direkte adgang til faglærerne. Det er vigtigt, at det ikke komme oppefra, men indefra", siger Klara Korsgaard. "Hvor skulle de vide fra, at de har et problem - de har ikke fået det at vide i deres uddannelse, der står ikke noget om faglig læsning i de fagbøger, de står med".

Videncentret har arbejdet med faglig læsning-projekter i en række kommuner og kan bidrage med veldokumenterede metoder. Netop nu lancerer centret en satsning på skrivning - også som en vej til at styrke læsningen.

Formanden for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Laust Joen Jakobsen er også glad for DLF's satsning. De syv professionshøjskoler er enige i, at læsning er et afgørende satsningsområde - så enige, at de alle sammen bidrager til det nationale videncenter. Han vil ikke afvise, at der brug for at betone den faglige læsning mere i de enkelte linjefag på læreruddannelsen. Han ser DLF-projektet som et eksempel på, at det, der rør sig i folkeskolen skal smitte af på grunduddannelsen.