DLF udsender fakta om lærernes arbejdstid

Lærernes arbejdstidaftale er ufleksibel og bureaukratisk og en hindring for, at lærerne kan undervise en større del af arbejdstiden. De meldinger kommer igen og igen fra ministre, politikere og meningsdannere.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener, at de fleste udtaler sig uden at have kendskab til den arbejdstidsaftale, som lærerne arbejder under. Langt de fleste ting, der bliver efterspurgt kan rent faktisk godt lade sig gøre ifølge den aftale, som lærerne i dag arbejder efter.

"Mange udtaler sig fortsat som om, det var den gamle aftale med tidsfastsættelse, optælling og mange planlægningsbestemmelser, der var gældende. Det lyder som om, vi stadig er på den aftale vi havde før 2008. Der er behov for at få skabt en faktuel viden om, hvad vores aftale går ud på", siger Anders Bondo om baggrunden for at udsende faktaarket.

Bondo: Den nye lærerarbejdstid rummer alt det, der efterlyses

KL skal også klædes på Men det er ikke kun politikere, der sender hurtige kommentarer ud i medierne - både i økonomiaftalen mellem KL og regeringen og i regeringens 2020-plan har Anders Bondo fundet steder, hvor aftalen beskrives som begrænsende.

"Det er klart, at KL burde vide det her. Men når jeg ser nogle udtalelser fra KL, må jeg konstatere, at det ikke er alle i KL, der ved, hvad det drejer sig om", lyder det fra Anders Bondo. Han understreger, at en lærer efter aftalen underviser 25,8 timer om ugen, og hvis en lærer ikke gør det, er det fordi kommunen eller skolen har besluttet, at han skal lave noget andet end undervisning. "Det er ikke noget, læreren vælger. Det er noget, de bliver pålagt. Det kan være opgaver som eksempelvis skolebibliotikar eller læsevejleder, og udfører læreren sådanne opgaver, kommer han til at undervise færre timer. Men det noget som kommunen og skolelederen bestemmer", siger Anders Bondo.

Arbejdstidsaftalen åbner mange muligheder Han mener, at flere og flere lærere rent faktisk underviser 25 timer om ugen, fordi kommunerne på grund af det økonomiske pres skærer ned på udviklingsaktiviteterne i skolerne. "Kommunerne kan godt vælge at skære alle læsevejledere væk. Det er deres beslutning. Men jeg tror ikke, det er en god idé at gøre det", siger Anders Bondo. Han håber, at politikere og journalister vil give sig tid til at læse faktaarket. "Kommentarer og holdninger til folkeskolen må forudsætte et minimum af kendskab til aftalens indhold og baggrund", skriver han i følgebrevet og stiller sig gerne til rådighed for at uddybe faktaarket og drøfte spørgsmål og kommentarer.