DLF til skolerne: Grib inklusionspengene

Med en potentiel landsdækkende besparelse på op til 1,4 milliarder kroner er inklusionslovens ændring af specialundervisningen for elever i mindre end ni timers støtte interessant for mange parter. Ikke mindst for kommunerne, der ikke har forpligtet sig til at lade de mange frigivne resurser blive på skolerne.

Den nye inklusionslov kan give kommunerne 1,4 milliarder

Der er imidlertid ingen tvivl at spore hos formand for DLF's Skole- og uddannelsespolitiske udvalg Bjørn Hansen. Midlerne skal bruges på inklusion, mener han.

"Vi kan diskutere, hvor mange eller hvor få midler, det er, men hver enkelt kommune vil jo få frigivet et beløb, når man ikke længere skal give specialundervisning til eleverne med færre end ni timers støtte. De midler skal investeres i inklusionen, både for at få den til at virke gennem støtte og rådgivning til lærerne i hverdagen, men også så lærerne kan blive kompetenceudviklede", siger Bjørn Hansen.

Historiens skuffende erfaringer I den nye inklusionslov står et afsnit, der handler om kommunernes håndtering af de eventuelle mindreudgifter eller besparelser, som de helt uundgåeligt vil få ud af lovens konsekvenser. Her nøjes lovteksten med at forvente af kommunerne, at de lader besparelserne blive i skolen. Tilliden til kommunerne deler både KL og folketingets uddannelsesordførere. En tillid, som Bjørn Hansen dog ikke kan tilslutte sig.

"Vi må bare sige, at vi er, hvad man kan kalde erfaringsramte af, at kommunerne faktisk meget sjældent bruger de midler, der bliver frigivet på den her led til de ting, man gerne vil have dem til. Vi ved godt, at kommunerne er økonomisk pressede, men når man laver en lovændring på det her område, som handler om de elever, der har det sværest i skolen, så kan det ikke nytte noget, at man prøver at spare på dem og lader det gå ud over alle eleverne i skolen", siger han.

Bjørn Hansen mener heller ikke, at DLF kan presse politikerne til at holde bedre fast i kommunerne. Fagforeningen vil i stedet ifølge udvalgsformanden råde de lokale kredse til at følge budgetstrømmene nøje og samtidig sørge for at blive involveret i de lokale handlingsplaner omkring inklusionsarbejdet.

Med ønsket om en hastig evaluering Netop handleplaner er endnu et punkt på Bjørn Hansens ønskeliste. DLF kunne nemlig godt have tænkt sig, at kommunerne og de lokale lærerkredse på forhånd havde aftalt en handlingsplan for inklusionsindsatsens forløb. Samtidig mener Bjørn Hansen, at det er meget vigtigt, at man kommer i gang med at kigge på resultaterne af inklusionsindsatsen så hurtigt som muligt.

"Det kan jo ikke nytte noget, at vi evaluerer det her om to år, og så kan vi se, at der er et større eller mindre antal elever, som vi har tabt på gulvet, fordi der ikke har været den rigtige indsats. Det ville være en katastrofe. To år er lang tid i en elevs skoletid, og der kan altså nå at ske meget skade på den tid, hvis ikke man gør en indsats for eleven", siger formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen.