DLF skal holde kongres – i hvert fald hvert andet år

"Dialog, debat og udviklingsmuligheder er vigtigere end det rituelle". Sådan sagde Astrid Schjødt Pedersen, da hun torsdag i sidste uge forelagde hovedstyrelsen en indstilling fra organisations- og arbejdsmiljøudvalget om længere kongresperioder og en række andre organisatoriske ændringer. Hermed åbnede hun for en lang debat i hovedstyrelsen, hvor meningerne er delte.

Ønsket er, at der skal foregå en diskussion med alle andre i foreningen frem til kongressen i september, hvor der skal to tredjedeles flertal til, hvis vedtægterne skal ændres.

"Forløbet af den seneste kongres viste, at et kongresindhold kan være for tyndt. Vi skal kun holde kongres, når der er noget at holde kongres om", sagde Astrid Schjødt, samtidig med at hun fremhævede de glidende ændringer, der er sket de senere år, hvor der er udviklet andre kommunikationsformer som for eksempel forskellige typer regionale møder, og hvor kongressen nu for alvor fastlægger foreningens overordnede politiske linje og de lange perspektiver.

Organisationsudvalget foreslog, at der fremover kun skulle indkaldes til ordinære kongresser hvert tredje år med nem adgang til at indkalde kongressen oftere. De år, hvor der ikke blev holdt kongres, skulle de delegerede så til gengæld mødes i andre fora - konferencer og seminarer, så den demokratiske dialog hele tiden blev stimuleret. Og med mulighed for at indkalde til en kort kongres for eksempel i forbindelse med en konference.

Kongres mindst hvert andet år

Hovedstyrelsen var enig om, at der er behov for at ændre på kongressens arbejds- og mødeform, men der var ikke enighed om treårige kongresperioder. I stedet gav man udvalget lov til at arbejde videre med et forslag om toårige kongresperioder.

"Jeg er enig i formålet med at udvikle foreningens politik på nye måder, men gør det det ikke nærmere nødvendigt at mødes hvert år," spurgte Vivi Hansen.

"Kongressens form er lidt stiv i sin natur, og der er klart behov for fora, hvor vi kan mødes oftere end hvert tredje år med mulighed for både at diskutere og træffe beslutninger, sagde Dorte Lange og understregede nødvendigheden af muligheden for let og ubureaukratisk at kunne etablere en kongres i forbindelse med en delegeretforsamling i tiden mellem de ordinære kongresser.

"Kongressen er besluttende, men ikke særlig politikudviklende. Det er vigtigt, at delegerede får ejerskab til processer og strategier", argumenterede de lærerstuderendes formand Kresten Bang Heinfelt.

Niels Munkholm Rasmussen kunne sagtens forestille sig treårige kongresperioder.

"Det vigtige er dynamikken i organisation; at modsætningerne kommer frem og bliver diskuteret. Ændringer i vedtægterne om en treårig kongresperiode giver ikke nødvendigvis færre kongresser. En levende dialog kan sagtens betyde, at der undervejs indkaldes til korte enkeltpunktskongresser, så de afklaringer, der sker, kan følges op med hurtige beslutninger", sagde han.

Leif Sort var enig med Niels Munkholm.

"Formen skal ændres. I dag bruger kongressen utrolig mange resurser på det formelle om formuleringer i resolutioner og lignende. Vi skal se på andre måder at skabe deltagelse, engagement og udvikling. Der er for megen tomgang og taktik og alt for lidt politikudvikling, som kongressen fungerer nu," sagde han.

Flere deltagere fremhævede det gode gruppearbejde på 2008-kongressen, men det skete netop, mens kongressen var suspenderet.

"Årets konges var ikke mobiliserende," sagde Anders Bondo Christensen. "Kongresser udvikler ikke, de beslutter." Man kan derimod sagtens forestille sig processer, hvor delegerede mødes, uden at det er en formel kongres, og så kan der, når der er brug for det, kobles en kort kongres på, mente formanden.

"Der skal nemt kunne indkaldes til kongres, når der skal vedtages noget nyt," sagde Gordon Ørskov Madsen. "Men det vigtige sker mellem kongresserne. Det er dialogen og processen dér, der er afgørende."

Proces og beslutning må ikke skilles

Lars Busk Hansen var for treårige kongresperioder, mens Lotte Lange var imod, mem de advarede samstemmende mod at skille proces og beslutning.

"Politik udvikles, mens den implementeres. Sproget skaber det, der siges - undervejs, mens det siges", sagde Lars Busk, og Dorte Lange understregede, at en besluttende diskussion har en anden karakter end en "løs og udviklende diskussion" og henviste til tv-reklamen, hvor 'en par øl kommer på bordet, og straks sker der noget.'

"I vores sammenhæng må det hedde: 'Et papir kommer på bordet, og straks sker der noget'," sagde hun.

Henrik Poulsen var imod treårige kongresperioder og understregede, at længere perioder kræver bedre beskyttelse af mindretal og nemmere adgang til at indkalde kongressen.

Fleksibelt og nødvendigt

I organisationsudvalget oprindelige forslag opererede man også med treårige valgperioder for formand og næstformand, for hovedstyrelse og kredsstyrelser, og for tillidsrepræsentanter og delegerede til pensionistfraktionens årsmøde.

Københavns Lærerforening næstformand, Ole Hein Christensen, fortalte, at man hos dem har haft treårige valgperioder siden 2000, og at det har givet mere ro og kontinuitet i bestyrelsens arbejde. Men selv om der også var andre, der argumenterede for tre år, kom forslaget ikke med, da det ikke harmonerer med en toårig kongreskadance.

Astrid Schjødt Pedersen konkluderede, at organisations- og arbejdsmiljøudvalget nu skal arbejde videre med en model for toårige kongresperioder.

"Vi kommer med forslag til ændringer af kongressen. Man vi kan ikke præcist fastlægge, hvad der skal ske i perioden mellem kongressens møder. Det skal være fleksibelt og udspringe af nødvendigheden. Men vi vil bestræbe os på at beskrive scenarier, der viser, hvilke muligheder, vi ser."