DLF ruster sig til overenskomst-forhandlinger

Arbejdstidslov, individualiseret løn og pres på medarbejderindflydelse. Udfordringerne op til den første overenskomstforhandling efter lockout og lovindgreb er mange. I dag samles formændene for DLF's kredse for at tage de første diskussioner om lærernes krav til KL.

Det er altid svært med overenskomster. Men denne gang er der en historisk mærkværdig situation, oplever Gordon Ørskov. For baggrunden er en lov, som ingen på lærer-side har ønsket. Og reglerne er slet ikke trådt i kraft endnu, før man skal til at diskutere, hvilke ønsker, man har til nye regler. Målet er en overenskomst, som skal træde i kraft i april 2015, og kredsformændene tager i dag de første skridt mod at udvælge, hvilke krav lærerne har til arbejdsgiverne.

"Hver eneste overenskomst har sin egen ramme og sine egne muligheder. Det er vigtigt, vi sammen får en fælles forståelse", siger Gordon Ørskov .

Se Danmarkskortet: Kommuner indgår aftaler imod KL's anbefalinger

Arbejdstidsdelen kommer til at fylde meget, når DLF skal stille krav til arbejdsgiverne, vurderer han. Men det bliver op ad bakke:

"Underviserorganisationerne og arbejdsgiverne står meget langt fra hinanden. Det giver os en kæmpe udfordring. De ønsker, vi har, ligger meget langt fra Lov 409. Men vi bliver nødt til at markere, at vi vil i en anden retning, mener jeg".

DLF vil kæmpe mod individualiseret lønsystem

Udvalgsformanden forudser, at også løn bliver et stort emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Lærerne er mest kritiske over for individuel løn

Produktivitetskommissionens rapport anbefaler øget konkurrence, og KL har flere gange ved overenskomstforhandlinger ønsket mere individuel løndannelse. Gordon Ørskov Madsen forventer, at arbejdgiverne igen vil stille krav om individuel løn.

"Det vil vi ikke være med til. Vi ønsker at sikre den enkelte lærers løn. I Sverige er man gået over til et præstationslønsystem og det har bestemt ikke været en succes".

Arbejdspladsdemokrati under pres

Tillidsrepræsentanters og arbejdsmiljørepræsentanters arbejde på skolerne er med den nye arbejdstidslov ikke sikret tid til arbejdet som hidtil. Mange kommuner vil desuden ikke indgå aftaler med de lokale kredse om lærernes arbejdstid, men opfordrer i stedet til, at skolelederne indgår aftaler med den enkelte lærer. Det ser Gordon Ørskov som en samlet offensiv mod medarbejder-indflydelsen på arbejdspladsen.

"Signalet fra KL er ikke til at tage fejl af. Kommunerne skal ikke tale med kredsen, og skolelederen skal ikke tale tillidsrepræsentanten. Jeg tror, vi skal forberede os på, at der vil komme et angreb på vilkårene for vores demokratisk valgte repræsentanter på arbejdspladsen - tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-systemet", frygter Gordon Ørskov Madsen.

"Det bliver et tema for alle offentligt ansatte. Det her skal helst være et tema, som vi kan stå sammen om på tværs af organisationer. Det kommer til at få stor betydning for sammenholdet i forhandlingsfællesskabet", siger han og hentyder til KTO som er et forhandlingsfællesskab for godt 500.000 ansatte i kommuner og regioner.

Op til konferencen spurgte Folkeskolen KL, om de ville stille med repræsentant, der kan løfte sløret for KL's ønsker ved de kommende overenskomstforhandlinger. Svaret var, at Folkeskolen kan få et interview med formand for KL's løn- og personaleudvalg Michael Ziegler i slutningen af maj.