Et nej til mæglingsforslaget er et signal til arbejdsgiverne om, at de skal blive bedre til at håndtere Ny Løn. Og et nej betyder, at vi er parate til at gå i konflikt for at opnå forbedringer, hedder det i hovedstyrelsens udtalelse.
Med de seneste økonomiske udmeldinger mener DLFs hovedstyrelse, at der er en reel fare for, at reallønnen ikke holder i de tre år, overenskomsten løber. Desuden er hovedstyrelsen utilfreds med, at kommunernes snævre økonomiske rammer i det første år inddrages i forhandlingerne.
"Begrænsninger i den kommunale økonomiudvikling skal ikke finansieres af de kommunalt ansatte i form af begrænsede lønstigninger", hedder det i udtalelsen.
Det er unødvendigt og uacceptabelt, at der er afsat 1,87 procent af lønsummen til Ny Løn. Kommuner og amter har ikke fået det nye lønsystem til at fungere, hedder det i udtalelsen, som i dag blev vedtaget af en ensstemming hovedstyrelse.
Desuden vedtog hovedstyrelsen at opfordre kredse og tillidsrepræsentanter til aktivt at bakke op om lokale initiativer op til urafstemningen, eventuelt i samarbejde med andre organisationer.
DLF: Reallønnen er i fare
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.