Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Prøver i valgfag må afspejle undervisningen

SF mener, skolerne skal have lov at droppe prøven i praktisk-musiske valgfag i år, når så stor del af undervisningen har været aflyst. Lærerforeningen maner til besindighed og opfordrer skolerne til at organisere undervisningen, så prøverne kan gennemføres.

Foto: Kristian Brasen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
7 kommentarer
11. september 2020, kl. 13:57

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

7 kommentarer

Hjemsendte elever harmonerer ikke med øvelser i de praktiske-musiske fag musik, håndværk og design, billedkunst og madkundskab. Under skolelukningerne i foråret opfordrede Undervisningsministeriet skolerne til at undervise i de mere teoretiske dele af fagene, mens de praktiske dele af undervisningen måtte skubbes til skolerne igen kørte på fuld kraft. Men mange skoler aflyste undervisningen i de praktisk-musiske fag helt, og mange steder var det også dem, der blev nedprioriteret, da skolerne genåbnede under nødundervisningsbekendtgørelsen.

Nu går eleverne i 8. klasse og for første gang nogen sinde - både for faget og for eleverne - skal afgangsprøven i det toårige valgfag afvikles. Men nogle af eleverne mangler en tredjedel af de undervisningstimer, de burde havde haft. Derfor har blandt andre SF's Jacob Mark og Den faglige forening Håndværk og Design opfordret til, at man giver skolerne mulighed for at droppe prøven i år.

SF opfordrer minister til at droppe valgfagsprøven i år

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov er meget opmærksom på problemet.

"Jeg håber, at man på skolerne er opmærksomme på at organisere sig, så man kan komme i mål. Man kan eksempelvis skabe plads til hele temadage til valgfagene, hvor man kan komme efter de praktiske elementer, eleverne mangler", siger Regitze Flannov og peger også på, at skoler, der havde planlagt prøve ved juletid, kan skubbe den til sommer.

Nødundervisning får konsekvenser

Hun understreger, at alle bliver nødt til at acceptere, at en del af skolen i denne tid er nødundervisning, og at det vil få visse konsekvenser.

"Jeg kan sagtens forstå, at man tænker, at det er voldsomme vilkår for lærere og elever. Men hvis man har nødundervisningen in mente og prøver at se, om man kan lave omlægninger, så man kan få etableret nogle af de praktiske elementer i undervisningen, som endnu ikke har kunnet lade sig gøre. Vi må lidt længere hen på skoleåret, før vi afgør, om det har kunnet lade sig gøre eller ej", mener Regitze Flanov.

Ministeriet: Skolerne var forpligtet til at give nødundervisning i valgfagene

Hun mener, at skoler, elever, forældre, lærere og censorer må indstille sig på, at der et stykke ind i fremtiden kommer hotspots med smitte, som betyder, at nogle skoler må gå over til nødundervisning.

"Vi er i en tid, hvor vi må balancere sundshedsmæssige, pædagogiske og didaktiske hensyn. Det håber jeg, at man finder nogle mindelige løsninger på på skolerne. Nødundervisning er for mig det muliges kunst".

7 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Prøver i valgfag må afspejle undervisningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS