DLF: Opdeling af dansk og matematik svækker fagene

I den nuværende læreruddannelse er dansk og matematik ekstra store linjefag på hver 0,7 årsværk. I det oplæg til ny læreruddannelse, som undervisningsminister Ulla Tørnæs i dag har præsenteret, er fagene splittet op i matematik for 1.-6. klasse, matematik for 4.-9. klasse og dansk for 1.-6. og dansk for 4.-9. klasse - alle fire fag på 0,55 årsværk.

"Vi vil altså få mange lærere ud i folkeskolen, der vil have fået mindre undervisning i linjefagene dansk og matematik end tilfældet er i dag. Jeg har meget svært ved at se, at det er en styrkelse af fagligheden, at de studerende skal bruge mindre tid på de to fag i deres læreruddannelse," siger Anders Bondo Christensen.

"En stor del af undervisningen i dansk 1 og dansk 2 vil naturligvis være identisk, eftersom en række grundlæggende kundskaber må blive de samme på både niveau 1 og 2. Skal vi så følge ministerens tankegang om, at liniefag kan målrettes bestemte klassetrin, vil der oveni være overlapning, når begge niveauer skal kunne undervise eleverne i 4. 7. klasse. Så er det svært at få øje på en styrkelse af fagligheden selv for de studerende, som vælger begge niveauer".

De lærerstuderende frygter, at opsplitningen af fagene dansk og matematik fjerner den nyuddannede lærers overblik over den samlede faglige progression:

"Lærerens forståelse for den faglige kontinuitet fra 1. til 10. klasse er essentiel for den enkelte elevs alsidige personlige udvikling", mener formand for Lærerstuderendes Landskreds Laust Johan Westtoft.

Han kalder samtidig afskaffelsen af faget 'skolen i samfundet' et tab for læreruddannelsen. Det er netop her de studerende får mulighed for at forholde sig refleksivt og diskuterende til den praksis, som uddannelsen er rettet mod.

Laust Westtoft glæder sig til gengæld over, at undervisningsminister Ulla Tørnæs nu lover at indskærpe over for kommunerne, at de lærere, der skal have studrende i praktik, skal være uddannede praktiklærere.

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen mener, regeringsudspillet mangler ambition:

"Redegørelsen burde have fokuseret mere på sammenhængen mellem pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og læreruddannelsen til ungdomsuddannelserne", mener skoledirektørerne.