DLF og DPU lancerer skitse til fem-årig læreruddannelse

Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) spiller nu ud med en skitse til en læreruddannelse på fem år. Efter tre år på en professionshøjskole og to år på DPU kan den nyuddannede lærer kalde sig cand. didaktik.

Den studerende skal ifølge skitsen gå de første tre år på en professionshøjskole, som han eller hun afslutter med en bachelorgrad. Derefter går han to år på DPU, som han afslutter med en kandidatgrad. I princippet. I praksis vil den studerende veksle mellem professionshøjskole og universitet gennem de fem år. Der skal netop være et tæt samarbejde mellem de to institutioner.

Modellen er den såkaldte Bologna-struktur, der akkurat består af en treårig bachelor- og en toårig kandidatoverbygning. Den færdiguddannede lærer får titlen cand. didaktik og vil være »ekspert i undervisning«, som der står i skitsen.

Der skal en professionshøjskole med

Der bliver tale et forsøg, fortæller DLF-formand Anders Bondo Christensen.

»Det er meningen, at en professionshøjskole og DPU skal udmønte den her skitse til et egentligt forslag, som vi så håber kan komme til at køre som forsøg, så vi kan høste nogle erfaringer, der kan inddrages, når den gældende læreruddannelse skal justeres«, siger han.

Han siger, at en af styrkerne ved den skitserede læreruddannelse er en tættere forbindelse mellem teori og praksis. Den studerende får mere praktik og er i et eller andet omfang i praktik fra første til sidste semester på nær 4., 5. og 6. semester.

Desuden fremhæver lærerformanden, at de kommende lærere efter skitsen vil komme ud med styrkede kompetencer i klasserumsledelse, specialundervisning og dansk som andetsprog.

50 procent mere didaktik og pædagogik

DPU-dekan Lars Qvortrup fremhæver især styrkelsen af såvel linjefag som pædagogik og didaktik. Begge dele er med til at gøre læreren til en mere veluddannet ekspert i undervisning. Den studerende får over 50 procent mere didaktik og pædagogik, der er omdøbt til uddannelseskundskab og fagdidaktik.

Desuden bliver lærernes professionalisme styrket med det nye fag profession, organisation, ledelse, hvor den studerende blandt andet bliver uddannet i klasserumsledelse, teamsamarbejde og skolehjem- samarbejde.

Lars Qvortrup peger også på, at modellen vil sikre et mere organisk samarbejde mellem forskning og undervisning i læreruddannelsen.

»En femårig kandidatuddannelse kan løfte lærerens anseelse i samfundet og formentlig tiltrække flere studerende«, siger Lars Qvortrup, der understreger, at den skitserede uddannelse skal fungere som forsøg under den gældende læreruddannelseslov.

»Det betyder blandt andet, at det her er en uddannelse, der skal udbydes af professionshøjskolerne. Vi går ind som samarbejdspartner, men udbuddet er et udbud fra professionshøjskolerne«, siger han.

»Det her er altså ikke et universitet, der forsøger at komme ind med en uddannelse, der konkurrerer med professionshøjskolernes uddannelser. Det er en invitation til et meget mere forpligtende samarbejde mellem universitet og professionshøjskoler. I denne sammenhæng opfatter jeg DPU som en slags overbygningsuddannelse til professionshøjskolerne«.

DLF og DPU håber nu, at en eller flere professionshøjskoler griber ideen, og arbejder videre med den, så man sammen kan indsende en forsøgsansøgning til Undervisningsministeriet.

Fakta

DLF's og DPU's skitse til en læreruddannelse på forsøgsbasis følger de europæiske normer for videregående uddannelser. Ifølge disse normer består en bacheloruddannelse af 180 ECTS-point og en kandidatuddannelse af 120 ECTS. I alt består den skitserede uddannelse altså af 300 ECTS-point.