Som DLF ser det, vil regeringen med lovændringen lægge en større del af ansvaret for folkeskolen i kommunalbestyrelsen. Modsat i dag, hvor den enkelte skole selv har ansvaret for undervisningens kvalitet.
"Der er tale om en hidtil uset centralisering af den danske folkeskole og en ændring af styrelsesreglerne, der grundlæggende er imod den danske skoletradition. Det er forældrene, lederne, lærerne og eleverne, som kender hverdagen," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
I den kommende folketingssamling vil regeringens desuden forsøge at få et forlig igennem, der gør det obligatorisk at give læseundervisning i børnehaveklassen. Det lykkedes ikke i sidste samling.
"Selvom man kommer igennem med lovforslaget inden jul, så er planlægningstiden alt for kort til, at det kan lade sig gøre at starte den nye undervisning i næste skoleår. Det samme gælder forslaget om at ændre loven om vejledning", påpeger Anders Bondo Christensen."
Nej til mere kaos
I alt fremlægger undervisningsminister Bertel Haarder 20 lovforslag i denne samling. Ikke alle angår folkeskolen, men alligevel:
"Alle kan huske det kaos, der prægede folkeskolen sidste skoleår. Vi har brug for, at det, der er sat i gang, kommer til at virke - vi har ikke brug for endnu en byge af nye lovforslag, der vil skabe forvirring i skolen og belaste elever og lærere endnu mere", siger Anders Bondo Christensen.
DLF: Nej til mere topstyring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.