DLF: Løkkes regnestykke kan ikke bruges

"Der er heldigvis forskel på niveauet for lærernes undervisningstimetal i de forskellige kommuner. For behovene og de politiske prioriteringer er forskellige fra kommune til kommune, så Lars Løkke Rasmussens regnestykke har ikke meget med virkeligheden at gøre", siger Gordon Ørskov Madsen, som er formand for Danmarks Lærerforening overenskomstudvalg.

Løkke: Lærernes ugentlige arbejdstid skal øges

Diskussionen er opstået efter at statsministeren i en diskussion med Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt og Radikales gruppeformand Marianne Vestager sagde, at lærerne skal arbejde længere og undervise mere.

"Om kort tid skal vi faktisk i gang med en spændende dialog med Danmarks Lærerforening om, hvordan vi kan øge lærernes ugentlige arbejdstid, for der er brug for mere undervisning", sagde Løkke Rasmussen søndag på Radikale Venstres uddannelseskonference i Nyborg. Hvis alle kommuner gør som "de fem bedste" vil det frigøre undervisningstimer, der svarer til 3000 lærerstillinger, lød hans argumentation.

Gordon Ørskov afviser ikke regnestykket. Det har bare ikke noget med skolevirkelighed at gøre.

"Hvis alle skulle bringes på samme niveau, ville det kræve en centralistisk styring og ensretning af folkeskolen og kommunerne, hvor det centralt blev bestemt, hvilke opgaver skolerne og lærerne skulle udføre, og i hvilket omfang de skulle prioriteres. Det får vi ikke en bedre skole af", siger han.

Smider ikke penge efter lærerne

"Det er bestemt ikke min opfattelse, at kommunerne smider penge efter læreropgaver, der ikke tjener noget formål. Tværtimod," siger Ørskov Madsen.

"Kommunerne prioriterer i disse måneder benhårdt for at få enderne til at nå sammen. De giver elever færre - og ikke flere - undervisningstimer. De afskaffer lejrskoler, putter flere elever i klasserne og lægger skoler sammen. Der bliver ansat færre læsevejledere og ikke flere, som der er brug for. Og der sættes mindre tid af til samarbejde med andre parter omkring skolen, for at nævne nogle af konsekvenserne".

Og det er alt sammen noget, der betyder flere undervisningstimer til lærerne.

Forskellene skyldes lokale prioriteringer

Forskellene på lærernes undervisningstimetal skyldes, at de enkelte kommuner - og i mange tilfælde de enkelte skoler - for eksempel prioriterer at uddanne læsevejledere og derefter sætte dem til at vejlede de andre lærere, fortæller Gordon Ørskov, som fremhæver, at det er dokumenteret, at elevernes læseresultater bliver bedre, når en skoles eller en kommunes lærere sendes på efteruddannelse i læseindlæring og faglig læsning.

"Men mere tid til kurser og vejledning betyder selvfølgelig gennemsnitligt færre undervisningstimer til lærerne. De kan jo ikke være på efteruddannelse eller vejlede kolleger samtidig med, at de underviser en klasse".

Gordon Ørskov nævner endnu et eksempel:

"En kommune har besluttet, at lærerne skal bruge mange kræfter og megen tid på at udvikle samarbejdet med elevernes forældre og med pædagoger og socialrådgivere for bedre at kunne støtte især de socialt udsatte elever".

Det har både givet bedre trivsel og bedre faglig læring. Men det betyder selvfølgelig også færre undervisningstimer for den gennemsnitlige lærer i kommunen.

"Begge eksempler er fra den virkelige verden, hvor kommunalbestyrelser og skoleledere hele tiden må prioritere opgaverne, fordi folkeskolens opgaver er så mangfoldige - ja, nogen gange også for omfattende", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Lærerne har 25,5 undervisningstimer om ugen, med mindre kommunen eller ledelsen sætter dem til at udføre andre opgaver, som prioriteres, fordi de støtter om og forbedrer undervisning og elevernes udvikling og læring".