Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Lærerindflydelse skal med i reformen

I udspillet til folkeskolereformen foreslås det, at pædagogisk råd på skolerne bliver frivilligt. Danmarks Lærerforening vil kæmpe for, at lærerne stadig har pædagogisk indflydelse, men det er ikke afgørende, hvad det hedder.

Foto: Klaus Holsting
Jennifer Jensen
Start debatten
22. marts 2013, kl. 07:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med planerne til den kommende folkeskolereform står skolernes pædagogiske råd over for at blive gjort frivilligt. Danmarks Lærerforening frygter, det vil ramme lærernes indflydelse på skolerne. Derfor vedtog foreningens hovedstyrelse på et møde tidligere på ugen, at DLF skal arbejde for, at der som erstatning for pædagogisk råd kommer et krav om, at der på hver skole skal etableres et udviklingsforum.

Lærer: Vi kan ikke undvære ­pædagogisk råd

På udviklingsforummet skal alle skolens pædagogiske medarbejdere samles for at drøfte skolens udvikling, erfaringsudveksle og dele viden. Forummet skal desuden have en rådgivende funktion overfor skolens leder og skolebestyrelsen. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Bjørn Hansen, talte varmt for udviklingsforummet.

"Det er rigtig vigtigt, at der stadig er et sted, hvor man diskuterer skolens samlede udvikling. Reformudspillet lægger op til at mindske denne mulighed, men vi vil gerne sikre, at der bliver afsat resurser til, at alle alle skolens pædagogiske medarbejdere kan mødes. Og det er netop vigtigt, at alle er til stede, så alle føler, de har en mulighed for at blive hørt og høre de øvrige kollegers holdninger til skolens udvikling", sagde han.

29 procent af lærerne: Lederne vil ikke inddrage os

Skolelederne: Det er utopisk Emnet vakte dog debat i Hovedstyrelsen, hvor ikke alle var enige om, at pædagogisk råd fungerer så godt i dag, at det bør bevares. Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, synes, formen for mødet skal ændres, så alle medarbejdere ikke skal samles ét sted.

"Vi kan ikke drive skole uden pædagogisk rådgivning fra medarbejderne. Men det er utopisk at tro på, at et møde med alle til stede på én gang fører til noget godt på de store skoler. Derfor mener jeg ikke, der bør stå, hvordan mødet skal afholdes", sagde han.

Al magt til lederne

Bjørn Hansen mente dog, langt de fleste skoler sagtens kan håndtere mødeformen. Indstillingen blev da også vedtaget i sin oprindelige form. Alternativt til udviklingsforummet skal foreningen arbejde for en bevarelse af pædagogisk råd, men med en ændret opgavebeskrivelse, så opgaverne bliver de samme som foreslået ved forummet.

»Selvfølgelig skal der være en pædagogisk dialog på skolerne«

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Lærerindflydelse skal med i reformen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS