Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Lærere underviser ikke i blinde

Der er brug for en forskningsbaseret læreruddannelse, mener DLF. Det skal sikre, at lærerne bliver endnu bedre til at vælge de rigtige metoder. Men formand for skolens rejsehold har ikke ret, når han siger, at lærerne ikke ved, hvad der virker, mener DLF.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
10. maj 2010, kl. 17:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"De har ikke lært det håndværk at analysere, hvad der sker med eleverne i et undervisningsforløb", siger formand for skolens rejsehold Jørgen Søndergaard i et interview i Berlingske Tidende.

Rapport: Komparativt studium af indholdet i læreruddannelser i Canada, Danmark, Finland og Singapore

Berlingske

Formand for Danmarks Lærerforenings skole- og uddannelsespolitiske udvalg Dorte Lange mener ikke, Jørgen Søndergaard har ret i, at lærerne ikke ved, hvad der virker, og at de føler sig frem. Lærerne underviser ikke i blinde, men kan blive endnu bedre til at vælge de rigtige metoder, mener hun.

"At være god til at undervise betyder, at man er god til at vælge den metode, som passer til den enkelte situation", siger hun til folkeskolen.dk.

DLF vil have sammenhæng mellem teori og praksis

Danmarks Lærerforening taler for en mere forskningsbaseret læreruddannelse, men Dorte Lange advarer mod at misforstå forskningen og tro, at man kan finde frem til den altid fungerende metode.

"Det kan ikke lade sig gøre, men man kan blive bedre til at være kritisk i sine valg, få et bedre kendskab til forskningsmetoder og reflektere over sine egne valg. Vi mener, det kunne være godt, hvis lærerne bliver forskere i egen praksis", siger hun.

Hun er enig med Jørgen Søndergaard i, at der skal skabes større sammenhæng mellem teori og praksis.

"Der skal forskes mere i undervisningspraksis. For eksempel skal der forskes i, hvad lærerne bygger deres valg på. Vi ved, at en god lærer er god til didaktik, kan formidle stoffet, har relationskompetencer og kan lede klassen", siger hun.

I udlandet er læreruddannelsen forskningsbaseret

I forbindelse med rejseholdets arbejde har DPU udarbejdet en rapport, som sammenligninger den danske læreruddannelse med læreruddannelserne i Singapore, Canada og Finland. De tre lande klarer sig alle godt i internationale test, og deres læreruddannelser er alle forskningsbaserede og ligger på universiteterne. Undersøgelse viser, at de tre udenlandske læreruddannelser primært fokuserer på professionsviden, mens teorier om dannelse fylder meget på den danske læreruddannelse.

Der skal fortsat være fokus på demokratisk dannelse på den danske læreruddannelse, og teorier om demokratisk dannelse skal ikke vige pladsen til fordel for mere undervisning i sammenhængen mellem teori og praksis.

"Det skal være grundlaget for vores praksisudvikling. De to ting skal ikke være modsætninger, det handler ikke om enten eller", siger hun.

Rektorer: Giv den nye læreruddannelse en chance

Formand for Professionshøjskolerne Rektorkollegium Laust Joen Jakobsen protesterer også mod rejseholdets konklusioner om, at læreruddannelsen skaber lærere, som ikke ved, hvad der virker.

"Vi er helt på det rene med, at der vil blive stillet store krav til fremtidens lærere i folkeskolen. Det er klart, at læreruddannelsen i videst muligt omfang skal sikre, at lærerne kan tackle alle de forskellige udfordringer, jobbet bringer med sig - det er det, vi arbejder hen mod hver dag i læreruddannelsen", siger han i en pressemeddelelse.

Han opfordrer til, at man giver den nye læreruddannelse, som udklækker de første dimittender i 2011, en chance for at vise, at ændringerne har virket.

Den samme opfordring lyder fra formanden for følgegruppen for læreruddannelsen Per B. Christensen. Følgegruppen er nedsat af Undervisningsministeriet og forligskredsen og har til formål at følge den nye læreruddannelse fra 2007.

"Jeg synes, vi skylder folkeskolen at se de nye lærere i drift, før vi igen ændrer læreruddannelsen", siger Per B. Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Lærere underviser ikke i blinde

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS