DLF: Kvalitetsrapporterne skal laves helt om

"Kommunerne har haft nogle dårlige vilkår til det her. Det er igen et eksempel på det hastværk, som tingene bliver indført med, uden at tage hensyn til virkelighedens verden. Alle kunne sige sig selv, at det her ikke kunne lade sig gøre på den tid, som kommunerne havde fået", siger Anders Bondo Christensen.

Men det er ikke hele forklaringen, mener lærerformanden. Det er svært for skolerne og kommunerne at se meningen med kvalitetsrapporterne, og selv om den kommunale kvalitetsrapportering måske engang kommer til at leve op til bekendtgørelsen, vil det være spild af tid.

"Kvalitetsrapporterne er kommet ovenfra, og i hele høringsfasen havde såvel lærerforeningen som skolelederforeningen og skolechefer og Kommunernes Landsforening den opfattelse, at man skulle lade være med at lave så detaljerede bestemmelser - fordi så skal man sidde og lave rapport over noget, som ikke giver mening ude i virkelighedens verden", siger Anders Bondo Christensen.

DLF: Lav decentrale kvalitetsrapporter

Hele kvalitetsrapporteringssystemet skal laves grundlæggende om, mener DLF-formanden.

"Det kan godt ske, at kvalitetsrapporterne formelt kommer til at leve op til kravene, men vi hører adskillige historier om, at lokalpolitikerne overhovedet ikke får behandlet de her rapporter seriøst. De er enormt tunge og på voldsomt mange sider, og det får man simpelt hen ikke kikket på".

Kvalitetsrapporterne har mere karakter af centralistisk kontrol end af kvalitetsudvikling, mener Anders Bondo Christensen. Det ville give mere pote, hvis dialogen mellem skole og kommune blev forbedret, siger han.

"Det, vi synes kunne være så spændende, var at styrke dialogen mellem kommunalpolitikere og skoler, og det gør man altså ikke ved hjælp af sådan nogle centralt styrede kvalitetsrapporter".

DLF har netop udviklet et alternativt kvalitetssystem, som kan forbedre den lokale dialog mellem skole og kommune.

"Det kvalitetssystem, som vi har udarbejdet, har netop vendt tingene om. Skolerne starter med at give et udspil til kommunalbestyrelsen om: 'hvad er det, vi synes, der er vigtigt? Hvad er det vores kvalitetsrapport skal indeholde?' Det er nemlig ikke det samme for alle skolerne i kommunen, og det er ikke det samme for alle kommuner i landet", siger Anders Bondo Christensen.

"Det er altså skolen, der har udspillet, og så får man ligesom godkendt, at det er det, der skal arbejdes med, og så arbejder man arbejder man ud fra det udspil. Og så går man i dialog: hvad var det, vi nåede på de områder, vi har valgt at beskrive på vores skole".

"Det er et helt andet redskab til at skabe dialogen i stedet for kvalitetsrapporterne, som i langt højere grad bare vil blive opfattet som en kontrolfunktion", siger han.

Den kommunale kvalitetsrapportering blev indført ved lov i 2006. I øjeblikket forhandler regeringen med forligspartierne om en ændring af folkeskoleloven, der skal præcisere, at det er kommunalbestyrelsen i højere grad end skolen, der har ansvaret for undervisningen.