"Mange små skoler fungerer i miljøer, der kræver stor rummelighed af skolen og heraf følgende særlige undervisningsmæssige udfordringer. Såvel små som store skolers lærere og børnehaveklasseledere tilrettelægger en kvalitetsfyldt og differentieret undervisning, målrettet skolens elever", står der i en udtalelse, som netop er vedtaget på DLFs kongres.
Det var Mogens Clausen fra Djurs Lærerforening, der på kongressen opfordrede til, at DLF er med til at tegne et mere nuanceret syn i debatten om skolestørrelser. Han henviste til et notat, der omhandler sammenhængen mellem skolestørrelse og kvalitet.
"Notatet dokumenterer, at det først og fremmest er geografi, sociologi og lærernes faglige dygtighed, der bestemmer om eleverne på en skole klarer sig godt", sagde Mogens Clausen og fremhævede notatets konklusion er, at problemer på skolerne ikke har noget med skolestørrelsen at gøre. Problemer er en direkte konsekvens af, hvilke elever, der rekrutteres til skolen.
"Problematikken er, at små skoler ofte befinder sig i områder med lav socioøkonomisk baggrund", Mogens Clausen og henviste til notatets beskrivelse af 'den rådne banan' af socioøkonomiske problemer, der strækker sig fra Hanstholm ned i gennem Vestjylland gennem øhavet og over til Lolland-Falster.
"Debatten om små og store skoler er kørt fuldstændigt skævt. Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for at hævde, at der er forskel på kvaliteten på små og store skoler", sagde DLF's formand Anders Bondo.
DLF: Kvalitet har intet med skolestørrelse at gøre
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.