(forkert navn rettet 2. okt., red. beklager)Per Sand Pedersen, Hovedstyrelsen, udtrykte det sådan:
"Nu har vi lige brugt to dage på at sige til Haarder, at demokratiet ikke må tages ud af folkeskolens formålsparagraf, så skal vi ikke skære i demokratiet ved at gå over til to-årige kongresperioder".
Han refererede, at Anders Bondo tidligere har luftet en holdning om, at man ikke kunne lade formanden gå løs i to år. "Så nu er spørgsmålet, tør vi lade Anders gå løs i to år?", drillede han.
"Kongressen er vores højeste myndighed. Det er på kongressen, vi samles og diskuterer. Vi har brug for at mødes hvert år", sagde Flemming Pedersen, Århus.
Det var et flertal i Hovedstyrelsen, der ønskede at halvere antallet af kongresser, der er fast skrevet ind i kalenderen. Hidtil har DLF holdt en såkaldt "stor kongres" hvert andet år og en overenskomstkongres hvert andet år. Men efter at overenskomstperioderne er blevet tre-årige er kongresserne kommet i utakt. Formand Anders Bondo Christensen erkendte hurtigt, at det løb var kørt:
"Jeg har lige modtaget en sms fra Dansk Tipstjeneste om, at der ikke længere kan spilles på to-årige kongresperioder", men han understregede også, at målet bestemt ikke er at nedtone dialogen, og at forslaget sikkert kommer op igen om nogle år. Han pegede på sidste års kongres, hvor der efter behandlingen af overenskomstkravene kun var stof til cirka en halv times kongres:
"Jeg vil bare hellere have, at vi tager udgangspunkt i behovet frem for i, at der er fastlagt nogle datoer. Vi har faktisk holdt nogle gode kongresser indkaldt af delegerede, fordi der var væsentlige spørgsmål, der skulle diskuteres", sagde Anders Bondo.
DLF-kongres vil fortsat mødes hvert år
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.