DLF indskærper lige løn for lige ansvar

Det forudsættes, at man lokalt aftaler kvalifikations- og funktionsløn på baggrund af blandt andet relevante kvalifikationer og erfaringer erhvervet før og under ansættelsen.

"Jeg kan ikke udelukke, at der enkelte steder ikke har været tilstrækkelig opmærksomhed på vores politik. Men nu er den så blevet indskærpet med kredsudsendelsen", siger Danmarks Lærerforenings næstformand Stig Andersen.

Overenskomsten er pt. sådan, at kun læreruddannede automatisk stiger i løn efter fire og otte års ansættelse.

"Vi stillede krav om, at det skal gælde for alle ansatte under sidste overenskomstforhandling. Men det blev afvist af arbejdsgiverne," siger Stig Andersen.

I kredsudsendelsen understreger DLF, at det ikke betyder, at man ikke skal stige i løn som følge af sin erfaring, fordi man ikke har gået på seminariet. I stedet er det meningen, at kredsene skal forhandle tilsvarende lønstigninger hjem til de medlemmer, der har en anden baggrund. Når det gælder andre kvalifikationer som undervisningserfaring, udenlandsk læreruddannelse, universitetsgrader, pædagogisk erfaring, må kredsen foretage et individuelt skøn.

"Det er foreningens opfattelse - jf. foreningens lønstrategi - at grupper, der udfører en arbejdsopgave kollektivt eller som bærer et kollektivt ansvar, aflønnes efter en kollektiv lønprofil. Dvs. at alle, der varetager samme opgave eller har samme ansvar for opgaven, skal have samme aflønning", hedder det i kredsudsendelsen. Og dermed bliver lærere med en anden baggrund altså ikke løntrykkere, som Øjvind Hesselager, stifter af foreningen Lærere med Særlige Kvalifikationer, mener.

"Hvis der er nogle medlemmer, der vil gå sammen om at påvirke foreningen, så er de meget velkomne til at rette henvendelse - så kan vi tage fat om de problemstillinger, de finder relevante. Vi tager gerne et møde med dem. Men mig bekendt er Øjvind Hesselager ikke medlem af Danmarks Lærerforening", siger Stig Andersen.