"Vi har fulgt tragedien i Beslan uden at kunne sætte ord på det vi oplever. Uden at kunne forklare det til børnene i skolen. Magtesløs og tvunget til bare at se på", skrev lærer Jens Oluf Bundgaard i folkeskolen.dks netdebat og opfordrede Danmarks Lærerforening til at iværksætte en indsamling, der kan hjælpe lærerne til at samle kræfter til at lede de overlevende børn og unge videre.
Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen har skrevet et kondolencebrev til den russiske lærerforening, Education and Science Employees Union of Russia. DLF giver i brevet udtryk for, at terroristangrebet på Skole nr. 1 i Beslan er et angreb på de demokratiske og sociale værdier, som lærerne har til opgave at undervise i og forsøge at fremme. Den internationale lærerorganisation Education International har sagt ja til at videreformidle pengene fra den danske indsamling med henblik på at hjælpe Beslan-lærerne til både at tackle deres egen situation og give dem værktøjer til gennem deres undervisning at kunne hjælpe børnene på skolen.
DLF opfordrer medlemmerne til at bidrage til indsamlingen på Lån & Spar-bankkonto nummer 0400 401 22 31852.
Undervisningsminister Ulla Tørnæs opfordrer til, at lærere og elever ved alle landets skoler og uddannelsesinstitutioner holder ét minuts stilhed for at mindes tragedien i Beslan i dag kl. 12.
DLF-indsamling til fordel for lærerne i Beslan
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.