Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF i samarbejde med KL om it i undervisningen

Nu går Danmarks Lærerforening i samarbejde med arbejdsgiverne i KL om it i folkeskolen. "Det er vigtig at få sat fokus på", siger DLF-formand Anders Bondo Christensen.

Torsten Raagaard
9 kommentarer
16. maj 2017, kl. 09:03

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

9 kommentarer

Computere, tablets og smartphones har i de seneste år givet helt nye muligheder for eleverne i folkeskolen og for deres lærere. Det er blandt andet grund til, at Danmarks Lærerforening og KL går ind i et samarbejdsprojekt med besøg på seks skoler. De to organisationer forsøger i fællesskab at blive klogere på lærernes anvendelse af digitale redskaber i undervisningen, og på hvordan og hvornår it bidrager til den gode undervisning til gavn for alle elever.

Arbejdet med digitale læremidler, nye teknologier og læringsplatforme er blevet hverdag på mange skoler og sætter en ny ramme for lærernes arbejde med elevernes undervisning, konstaterer DLF og KL i en pressemeddelelse.

2017: Mange lærere har aldrig været på it-kursus

It skal understøtte både lærere og elever

Derfor mener organisationerne, at det er væsentligt, at denne ramme udformes, så den understøtter lærerne i deres arbejde med at sikre, at alle elever får en undervisning af høj kvalitet.

"Det centrale er, hvordan it og nye medier kan medvirke til at styrke elevernes undervisning", understreger Anders Bondo.

Formand for KL's Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev (R) peger på, at lærernes viden er afgørende, når potentialet med it i undervisning og læring skal udfoldes.

"Det er derfor vigtigt at komme tæt på undervisningen og se, hvor it gør en positiv forskel for eleverne", siger Allerslev.

Professor: For lidt dialog om læringsplatforme

Seks skolebesøg fordelt landet over

Danmarks Lærerforening og KL vil besøge seks skoler i seks kommuner fordelt på store og små kommuner. Besøgene vil blandt andet have fokus på lærernes anvendelse af digitale læremidler, nye teknologier, digitale læringsplatforme og anvendelsen af data i undervisningen. Besøgene starter før sommer og vil løbe over et par måneder, oplyser parterne.

"Det er vigtigt at få sat fokus på, hvornår det giver mening at anvende it som et fagdidaktisk redskab, der hjælper eleverne med at forstå en given faglig opgave", påpeger Anders Bondo Christensen.

DLF og KL håber, at samarbejdet vil give en fælles viden om muligheder og udfordringer i lærernes arbejde med digitale læremidler. Samtidig skal samarbejdet danne baggrund for en fælles drøftelse mellem parterne om mulige fælles initiativer.

9 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF i samarbejde med KL om it i undervisningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS