Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Højesteretsdom er en krænkelse af retsfølelsen

Imod sund fornuft og en krænkelse af retsfølelsen generelt. Det mener formanden for DLF's organisationsudvalg om den Højesteretsdom, som DLF netop har tabt om to læreres indeklimagener efter arbejde på Usserød Skole.

Helle Lauritsen
Start debatten
12. december 2003, kl. 16:14

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Det er hverken rimeligt eller retfærdigt, at vores medlemmer skal risikere at blive syge af at gå på arbejde. Det er dybt skuffende, at DLF har tabt sagen, men vi stopper ikke med at køre indeklimasager. Vi ønsker at påvirke retstilstanden på dette felt, så vi vil fortsat gå til domstolene med indeklimasager", siger Astrid Schjødt Pedersen.

DLF tabte indeklimasag i Højesteret, folkeskolen.dk i dag

"Det har været en principsag for os. Dommen siger godt nok, at lærerne ikke har fået varige mén, men de har fået gener, der påvirker deres daglige liv. De har en intolerance overfor dårligt indeklima, og det betyder, at de risikerer symptomer hvor de end opholder sig i deres sociale liv og på deres arbejdsplads. Det er krænkende".

Hun understreger, at DLF fortsat vil holde øje med indeklimaproblemer, og opfordrer til at man er opmærksom på indeklimaet ude på arbejdspladserne, så man kan reagere hurtigt og ikke risikere at få varige problemer samt at man skærper opmærksomheden overfor nyt byggeri.

"Vi håber, at der snart kommer mere viden på dette felt. Det er utroligt belastende for den enkelte at skulle tage denne kamp også selv om de har deres fagforening i ryggen", siger Astrid Schjødt Pedersen.

Højesteretsdommen stadfæster Landsrettens dom fra år 2000. Men Højesteret siger, at ifølge de lægelige udtalelser mener man, at lærernes gener forsvinder, når påvirkningen ikke længere er til stede. Højesteret mener ikke, at der er grundlag for at fastslå, at de gener, lærerne fortsat har, skyldes det tidligere dårlige indeklima på Usserød Skole i Hørsholm.

"Højesteret siger, at for at anerkende lærernes lidelser som en erhvervssygdom, skal der være en varig eller midlertidig svækkelse af deres helbredstilstand. Og man mener ikke, at det er bevist, at de gener, de har, skyldes indeklimaet på skolen", uddyber Søren Kjær Jensen, der er advokat for DLF i sagen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Højesteretsdom er en krænkelse af retsfølelsen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS