Mandag Morgen har analyseret avis- og DR-nyheder, hvor DLF er nævnt, fra formandsvalget i oktober sidste år til 1. juni i år. Her profilerer DLF sig på egne synspunkter i fire ud af 10 artikler. Lærerne som stand kritiseres i mindre end syv procent af artiklerne, og formanden er citeret i over halvdelen af artiklerne. Mandag Morgen konkluderer, at DLF har haft stort succes med at sætte dagsordnen, særlig når det gælder Anders Bondos signaler om et opgør med, hvad han kalder 'lønmodtagerkulturen' eller 'købmandstankegangen' til fordel for 'den professionelle lærer'. Som han selv siger til Mandag Morgen:
"Jeg bliver glad, når jeg hører undervisningsministeren tale om 'den professionelle lærer'. Jeg har igen og igen talt om betydningen af den professionelle lærer, og pludselig er det noget, man begynder at snakke om. Det er det, der er det afgørende".
Også internt går det bedre, konkluderer Mandag Morgen. Der er borgfred i Lærerforeningen, ind til den nye strategi skal stå sin prøve ved arbejdstidsforhandlingerne med KL. Først da skal det afklares, om det nye venskab med arbejdsgiverne var en god ide. Ifølge Mandag Morgen ser DLF-medlemmerne det nye varmere forhold til KL som et signal om, at DLF er parat til en konstruktiv debat.
Mandag Morgen har aflagt, hvad de betegner som DLFs kommunikationsregnskab, baseret på analysen af pressedækningen, interviews med en række interessenter på folkeskoleområdet, interviews med 14 kredsformænd og en egentlig opinionsundersøgelse. Regnskabstallene er generelt pæne, men lærerstandens image i befokningen er stadig overvejende skidt. Kun to procent mener, at folkeskolelærernes generelt har et meget godt image, mens 38 procent betegner lærernes image som dårligt og 36 procent mener, at lærernes image er det, som sådan en profession nu engang har - hverken godt eller dårligt.
DLF har succes med sin kommunikationsstrategi
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.