DLF: Ghettoplan grænser til brud på menneskerettighederne

Regeringens foreslår i deres ghettoplan, at kommunerne får mulighed for at reservere såkaldte "integrationspladser" til børn med anden etnisk baggrund end dansk, så de lettere kan skifte skole og komme i en klasse med få tosprogede elever.

"Det er på kanten af menneskerettighedskonventionerne at tale så ensidigt om, at det er mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, der skal flyttes rundt med. Der er ingen baggrund for at sige, at de har større problemer i skolen end andre", siger Dorte Lange, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, til folkeskolen.dk.

"Som det ser ud nu, kan man flytte en elev fra et skoledistrikt over i et andet, hvis der er mange elever i skolen, der har problemer med at tale dansk. Hvis det eneste kriterium er, at man skal have en anden etnisk baggrund end dansk, så holder den ikke i forhold til menneskerettighederne".

Blander ghetto og etnisk baggrund sammen

Dorte Lange er generelt ikke begejstret for ordvalget i regeringens ghettoplan, når det kommer til den konkrete integrationsopgave, folkeskolen står med. Hun mener, at regeringen sammenblander det, at man vil gøre noget for socialt udsatte boligområder med det at have en anden etnisk oprindelse end dansk.

"I virkeligheden handler de konkrete forslag om etnisk oprindelse. Regeringen siger, at der er en konkret befolkningsgruppe med anden etnisk baggrund end dansk, som har en belastende karakter, som vi skal flytte rundt med i skolen. Det er et problem for integrationen. Regeringen gør de mennesker, der bor i ghettoerne, til et problem i stedet for at sige, at vi har nogle sociale problemer, som vi skal prøve at arbejde med. Problemerne går på tværs af etnicitet", siger Dorte Lange.

Mere hensigtsmæssig elevsammensætning

Regeringen foreslår også i ghettoudspillet, at der bliver mulighed for at oprette skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende for at sikre "en mere hensigtsmæssig elevsammensætning".

"Kommunerne har allerede mulighed for at lave mere mangfoldige skoledistrikter til de enkelte skoler, der skal bare være en geografisk sammenhæng. Vi synes, det er en dårlig idé, hvis man begynder at transportere elever fra den ene ende af byen til den anden. Det river eleverne ud af deres sociale netværk. Det er ikke rimeligt", siger Dorte Lange.

Derudover forslår regeringen, at kommunerne skal have frihed til at oprette heldagsskoler i - eller i tilknytning til - udsatte boligområder. Dorte Lange fortæller, at det allerede nu er muligt at dispensere for undervisningstimetallet, så man kan have længere skoledage med flere undervisningstimer. Hun ser dog ingen grund til, at der skal være mere frihed til at gøre det i udsatte boligområder end andre steder.