DLF: Frugtordning skaber ulige vilkår

"Skolefrugt bør være gratis til alle børn i hele skoleåret". Sådan lød det i DLF's høringssvar til den ny bekendtgørelse om skolefrugt. Men sådan er det ikke blevet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har netop udsendt en ny vejledning om tilskud til skolefrugt. Der er ikke sket mange ændringer, dog bliver skoler, der ikke tidligere har modtaget tilskud, prioriteret før gengangere, når der bliver givet tilsagn om støtte.

Alle skoler kan søge om støtte

I Danmark omfatter den EU-støttede ordning frisk, uforarbejdet frugt og grønt, som bliver uddelt hver skoledag i minimum tre måneder til elever i 0. til 10. klasse. EU finansierer op til 50 procent af udgifterne til frugt og grønt, dog maksimum 1,25 kroner per barn per dag. Resten finansieres af forældre, kommuner eller private sponsorer. Da der er begrænsede midler, skal man skrive en begrundet ansøgning for at få del i pengene. Det vil sige, at det på en del folkeskoler er en ordning, familier melder sig til på samme måde som skolemælk-ordningen.

"Vi mener ikke, at denne ordning er et gennembrud for at sikre, at det er alle børn, der får frugt i skolen. Vi så hellere, at man lavede en ordentlig ordning, der gjaldt for alle elever", siger hovedstyrelsesmedlem i DLF John Illum.

Kræftens Bekæmpelse: Frugtordning er rabat til rige folks børn

Undersøgelser skønner, at der er omkring 22 millioner overvægtige børn og unge i EU's medlemslande. Heraf er over 5 millioner svært overvægtige. EU har indført ordningen, fordi frugt og grønt kan spille en vigtig rolle i kampen mod fedme og følgesygdomme som sukkersyge og hjertesygdomme.

"Ordningen blev indført, for at flere børn skulle få frugt og grønt og den skulle være en social afbalanceret ordning. Men ordningen er ikke socialt afbalanceret. Pengene går i overvejende grad til skoler og kommuner, der allerede har en effektiv frugtordning i forvejen - som eksempelvis efterskoler. Ordningen vender den tunge ende nedad. Både fordi det ofte er forældrene, der skal medfinansiere den, men også fordi resursesvage skoler har så mange andre ting at kæmpe med, at de ikke søger om pengene", siger seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Susanne Tøttenborg, som har beskæftiget sig meget med den EU-støttede frugtordning. "Støtten bliver rabat til resursestærke folks børn, og det har aldrig været meningen", siger hun.

Skolefrugt skal være en fælles oplevelse i klassen

Susanne Tøttenborg understreger, at hvis lærerne skal prioritere frugten, så skal det omhandle hele klassen.

"Man kan jo ikke have en fælles stund, hvis det kun er Peter, Lise og et par andre elever, der får frugt", siger hun.

Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lærerforening og en lang række andre foreninger kæmper for skolefrugt til alle elever i 2012. Men Susanne Tøttenborg mener, at det mål bliver svært at nå.

"Jeg ville være en smule naiv, hvis jeg troede på, at vi stadig kan nå det i 2012. Men vi holder ikke op med at arbejde for skolefrugt til alle. Nogle gange skal man bare kæmpe længe for det".

Første frist for ansøgning om tilskud til skolefrugt er den 20. september.