"Vi tror ikke på, at resultatløn motiverer. Vi tror ikke på, at der er nogen, der kan sætte sig ned og lave en faglig vurdering af den ene lærer frem for den anden. Han tror, han kan tække os med sådan et udspil - og der rammer han bare ved siden af", siger Lotte Lange.
Lotte Lange understreger, at Lærerforeningen gerne så, at lærerne fik mere løn. Men at det på ingen måde var det budskab Anders Fogh kom med på Venstres årsmøde.
"Hans udmelding er pakket ind i, at der ikke skal gives en eneste krone mere. Det er den samme situation, som vi altid har været i. Vi skal fodres med hundens hale. Det kan man ikke", siger Lottte Lange.
Hun mener, at det er helt utidigt, at statsministeren blander sig i det offentlige arbejdsmarkeds aftalesystem. Selv hvis Anders Fogh havde hevet en pose penge frem til ekstra løn i den offentlige sektor, ville hun ikke have syntes om initiativet.
"Så havde han bevæget sig ud over, hvad han kan tillade sig i forhold til det frie forhandlingssystem, som vi trods alt fortsat har. Han har ikke noget at gøre på den bane halvdel".
FOA's formand Dennis Kristensen, som også er formand for forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, afviser, at Anders Fogh blander sig i overenskomsterne, men han er positiv over for, at offentlig ansatte kan få del i de gevinster, der opstår, når kvaliteten i den offentlige sektor hæves.
"Lokal løn blev ved sidste overenskomst lagt ud til den enkelte organisation. Så Dennis kan mene, hvad han vil. Det er vi ikke afhængige af. Vi aftaler vores egne lønvilkår og vores klare mål er, at vi tror ikke på resultatløn", siger Lotte Lange.
DLF: Fogh rammer ved siden af
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.